Olympiakos
Grundlagt: 1925
Liga: Super League 1
Placering: #1
Hjemmebane
Stadio Georgios Karaiskáki
Poseidonos Avenue, Faliro, Piraeus
Kapacitet: 33296
Overflade: Græs
Olympiakos Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Olympiakos kampe i Super League 1 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Olympiakos kampe, samt de Olympiakos kampe der allerede er spillet.
Olympiakos Kommende Kampe
Runde 1
Olympiakos
Runde 4
Panathinaikos
Runde 5
Olympiakos
Runde 6
PAOK
Runde 7
AEL Larissa
Runde 8
Olympiakos
Runde 9
Olympiakos
Runde 10
AE Kifisia
Runde 11
Olympiakos
Runde 12
Panetolikos FC
Runde 13
Olympiakos
Runde 14
Aris Thessaloniki
Runde 15
Olympiakos
Runde 16
Atromitos Athen
Runde 17
Asteras Tripolis FC
Runde 18
Olympiakos
Runde 19
AEK Athen
Runde 20
Olympiakos
Runde 21
Levadiakos FC
Runde 22
Olympiakos
Runde 23
Panserraikos FC
Runde 24
Olympiakos
Runde 25
OFI Kreta
Runde 26
Olympiakos
Olympiakos Færdigspillede Kampe
Runde 3
Olympiakos
Runde 2
Volos NFC
Olympiakos Stillinger
Her kan du se Olympiakoss aktuelle stillinger i Super League 1 for sæsonen 25/26.
Olympiakos ligger lige nu på 1.-pladsen med 9 point efter 3 kampe.
Olympiakos har vundet 3 kampe, spillet 0 kampe uafgjort, og tabt 0 kampe. I stillingen har Olympiakos en målforskel på 9 (scoret 9, indkasseret 0)
Du kan se tabellen med Olympiakos stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Olympiakos
|
3 | 3 | 0 | 0 | 9 | 0 | 9 | 9 |
|
| 2 |
AEK Athen
|
3 | 3 | 0 | 0 | 4 | 0 | 4 | 9 |
|
| 3 |
PAOK
|
3 | 3 | 0 | 0 | 4 | 1 | 3 | 9 |
|
| 4 |
Aris Thessaloniki
|
3 | 2 | 0 | 1 | 4 | 3 | 1 | 6 |
|
| 5 |
AE Kifisia
|
3 | 1 | 1 | 1 | 6 | 6 | 0 | 4 |
|
| 6 |
Levadiakos FC
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 4 | 0 | 4 |
|
| 7 |
Atromitos Athen
|
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 3 | 0 | 3 |
|
| 8 |
Volos NFC
|
3 | 1 | 0 | 2 | 2 | 5 | -3 | 3 |
|
| 9 |
OFI Kreta
|
2 | 1 | 0 | 1 | 2 | 2 | 0 | 3 |
|
| 10 |
Panetolikos FC
|
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 4 | -1 | 3 |
|
| 11 |
AEL Larissa
|
3 | 0 | 2 | 1 | 3 | 4 | -1 | 2 |
|
| 12 |
Panathinaikos
|
2 | 0 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 1 |
|
| 13 |
Asteras Tripolis FC
|
3 | 0 | 1 | 2 | 2 | 5 | -3 | 1 |
|
| 14 |
Panserraikos FC
|
3 | 0 | 0 | 3 | 0 | 8 | -8 | 0 |
|
Olympiakos Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på Olympiakoss hold i 25/26, til både Super League 1 og andre turneringer som Olympiakos er med i:
N. Alafakis
Forsvarer
Trøje #0
Francisco Ortega
Forsvarer
Trøje #3
Lorenzo Pirola
Forsvarer
Trøje #5
Nikolaos Gkotzamanidis
Forsvarer
Trøje #5
Alexandros Kalogeropoulos
Forsvarer
Trøje #6
Rúben Vezo
Forsvarer
Trøje #14
João Costa
Forsvarer
Trøje #20
Rodinei Almeida
Forsvarer
Trøje #23
Panagiotis Retsos
Forsvarer
Trøje #45
S. Onyemaechi
Forsvarer
Trøje #70
Diogo Nascimento
Midtbanespiller
Trøje #8
Gelson Martins
Midtbanespiller
Trøje #10
Daniel Carrillo
Midtbanespiller
Trøje #14
Lorenzo Scipioni
Midtbanespiller
Trøje #16
Francisco Machado
Midtbanespiller
Trøje #22
Santiago Hezze
Midtbanespiller
Trøje #32
A. Liatsikouras
Midtbanespiller
Trøje #67
S. Pnevmonidis
Midtbanespiller
Trøje #80
Nikolaos Lolis
Midtbanespiller
Trøje #82
Rémy Cabella
Midtbanespiller
Trøje #90
Ayoub El Kaabi
Angriber
Trøje #9
Roman Yaremchuk
Angriber
Trøje #17
Willian Silva
Angriber
Trøje #18
Gabriel Rebelato
Angriber
Trøje #27
Konstantinos Angelakis
Angriber
Trøje #81
Yusuf Yazıcı
Angriber
Trøje #97Olympiakos Historie og Info
Olympiakos fra Piræus – eller mere formelt Olympiakos Sýndesmos Filáthlon Peiraiós – er i enhver henseende en klubblevende institution i græsk sport og en af Balkan-områdets mest markante fodboldorganisationer. Fra etableringen i 1925 til den fornemme UEFA Conference League-triumf i 2024 har klubben kulmineret i hele 48 nationale mesterskaber, 29 pokaltitler og et rekordstort antal af dobbelte triumfer. De rød-hvide fra havnebyen har samtidig leveret nogle af de mest ikoniske kapitler i græsk fodboldhistorie, og klubbens navn giver genlyd langt uden for landets grænser.
Olympiakos’ identitet er vævet lige så tæt sammen med Piræus’ arbejderkultur, som den er med det antikke ideal, der gemmer sig i klubbens emblem: en laurbærkronet, olympisk atlet. Farverne rød og hvid – passion og dyd – præger trøjerne, mens Karaiskakis-stadion i Faliro danner den akustiske kulisse, som både modstandere og neutrale observatører beskriver som noget nær et fodboldmæssigt inferno. Netop denne kombination af stærk lokal forankring og international rækkevidde har gennem tiden fostret et publikum, der både i antal og intensitet rangerer blandt de mest dedikerede i Europa.
I det følgende foldes klubbens 100-årige fortælling ud med nedslag i de vigtigste epoker, de afgørende personligheder, den moderne organisationsstruktur, de unikke rekorder samt den kultur, der gør Olympiakos til meget mere end blot et fodboldhold. Selve artiklen bevæger sig kronologisk gennem historien, men suppleres undervejs af tematiske afsnit om stadion, fans, statistik og infrastruktur, så læseren får et helstøbt billede af fænomenet Olympiakos.
Klubbens identitet og symbolik
Navn og emblem
Navnet Olympiakos blev under stiftelsen 10. marts 1925 foreslået af marineofficeren Notis Kamperos, der ønskede et klingende udtryk for styrke og fair konkurrence. Forretningsmanden Michalis Manouskos udvidede navnet til det nuværende Olympiakos Sýndesmos Filáthlon Peiraiós – direkte oversat til ”Olympiakos – Piræus’ Fanklub”. Emblemet forestiller den laurbærkronede, unge atlet, en henvisning til de antikke lege og til stræben efter sejr gennem ærefuld konkurrence.
Farver og trøjer
Rød står for lidenskab og kampgejst, hvid symboliserer renhed og nobel sportånd. Siden 1925 har hjemmebanedragten været vertikalt stribede røde og hvide trøjer, flankeret af røde eller hvide shorts og strømper. Udebanesættet er typisk helrødt eller helt hvidt, mens en sort variant sporadisk har fungeret som alternativ. Puma har leveret dragter i nyere tid, men fra og med sæsonen 2015/16 er Adidas igen officiel udstyrsleverandør.
Hymne og kaldenavne
Klubben har gennem årtier været kendt som Thrylos – ”Legenden” – et øgenavn, der opstod i 1950’ernes guldår. Andre populære betegnelser er Erythrolefki (”de Rød-Hvide”) og Kokkini (”de Røde”). Hymnen skifter fra tid til anden, men indeholder fast linjerne ”Ολυμπιακέ – Θρύλε των γηπέδων” (”Olympiakos – Stadionernes Legende”).
Historisk overblik
De første skridt (1925–1940)
Samlingen af to lokale klubber – Piraikos Podosferikos Omilos og Omilos Filathlon Pireos – udløste en nystart, hvor især familien Andrianopoulos var drivkraft. Brødrene Giannis, Dinos, Giorgos, Vasilis og Leonidas besatte hele angrebskæden og gjorde den unge klub landskendt. Allerede i perioden 1926-1929 gik Olympiakos ubesejret mod andre græske hold og sikrede sig i sæsonen 1930/31 den første nationale titel.
Krigen og genstarten (1940’erne)
Anden Verdenskrig afbrød ligaen, og flere spillere gjorde tjeneste i modstandsbevægelsen. Efter krigen fulgte en markant genopbygning, og i sæsonen 1946/47 tog Olympiakos sit første Double ved at vinde både liga og pokal. Inden 1950 var seks mesterskaber allerede i hus.
Det gyldne årti (1950-1960)
1950’erne cementerede klubbens status som national gigant. Syv mesterskaber og syv pokaltriumfer, heraf seks Doubles mellem 1954 og 1959, bragte Olympiakos op i en egen liga. Spillere som Andreas Mouratis, Ilias Rossidis og Thanassis Bebis blev folkehelte, og holdet deltog som første græske mandskab i europæisk turnering (Europacuppen 1959/60).
1960’erne – international opmærksomhed
Indførelsen af ligaformatet Alpha Ethniki gav en ny konkurrencestruktur. Under ungareren Márton Bukovi – fader til 4-2-4-systemet – vandt Olympiakos mesterskaberne i 1966 og 1967. Sejre over Santos (med Pelé) og Barcelona i venskabskampe plus gevinst af Balkanpokalen i 1963 understregede klubbens voksende internationale profil.
Goulandris-æraen (1972-1976)
Skibsreder Nikos Goulandris investerede massivt i truppen og ansatte Lakis Petropoulos som træner. I tre sæsoner på stribe (1973-1975) blev Olympiakos mester, og sæsonen 1973/74 bød på 102 ligamål – en rekord der stadig står.
Gate 7-tragedien (1981)
8. februar 1981 skulle være en jubeldag efter 6-0-sejren over AEK Athen, men endte som den største ulykke i græsk idræt. 21 tilskuere – 20 Olympiakos-fans og én AEK-tilhænger – omkom ved udgangen til sektion 7 på Karaiskakis, da en låst port forårsagede kaos. I dag markerer 21 sorte sæder på stadion evigt minde om ofrene.
De ”stenhårde år” og Kokkotas-skandalen (slut-1980’erne)
Forretningsmand Georgios Koskotas overtog klubben i 1987, men blev senere dømt for omfattende økonomisk kriminalitet. Sportsligt udeblev titlerne fra 1988-1996, og ottendepladsen i 1988 er fortsat den dårligste placering i klubbens liga-historie.
Genopblomstring og national dominans (1997-2009)
Sokratis Kokkalis’ tiltræden som præsident i 1993 førte til en omfattende gældssanering og entydigt fokus på talentudvikling og topsigninger. Under træner Dušan Bajević vandt Olympiakos syv mesterskaber i træk (1997-2003) – et græsk rekordløft, senere matchet i 2011-2017. 1998/99-holdet nåede Champions League-kvartfinalen og nappede The Double.
Årtiets afslutning og turbulente år (2009-2017)
Periodevis semifinaler og ottendedelsfinaler i Champions League blev blandet med trænerskift i højt tempo. Alligevel sikrede klubben dobbelte titler i 2009, 2012, 2013 og 2015. Marco Silvas mandskab i 2015/16 satte ny græsk rekord ved at indkassere ligaens tidligste mesterskabssikring nogensinde (sidste februar).
Vej til europæisk titel (2018-2025)
Pedro Martins bragte stabilitet og førte i 2020 Olympiakos til liga-pokal-double nummer 18. I UEFA-regi opnåede man igen bemærkelsesværdige resultater, herunder knockout-sejr over Arsenal i 2020. Kulminationen kom i 2023/24 med triumfen i UEFA Conference League, fulgt af U-19-holdets sejr i Youth League og det historiske første europæiske trofæ til et græsk klubhold.
Infrastruktur
Georgios Karaiskakis-stadion
Stadionet blev oprindeligt opført som cykelbane til OL 1896, renoveret i 1964 og totalgenopbygget i 2004. Kapaciteten er i dag 33.449 pladser, alle overdækkede, og UEFA har tildelt anlægget fire stjerner. En lejekontrakt giver Olympiakos brugsretten til 2052 mod betaling af vedligehold og en statslig andel af indtægterne.
| Fakta om Karaiskakis | Tal |
|---|---|
| Placering | Faliro, Piræus |
| Åbnet (genåbnet) | 1896 (2004) |
| Kapacitet | 33.449 tilskuere |
| UEFA-klassifikation | 4 stjerner |
| Historiske højdepunkter | Gate 7-mindesmærke, OL-kampe 2004 |
Museum og træningsfaciliteter
14. maj 2006 åbnede Olympiakos et tværgående klubmuseum under stadion. Ungdomsholdene spiller på et træningsanlæg med plads til cirka 3.000 tilskuere; her løb U-19-holdet i 2024 hele vejen til Youth League-trofæet.
Organisation og ledelse
Præsidenter gennem tiden
| År | Præsident | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1925-1932 | Michalis Manouskos | Første formand |
| 1954-1967 | Giorgos Andrianopoulos | Ledte guldalderen, fjernet af juntaen |
| 1972-1975 | Nikos Goulandris | Etablerede 1970’ernes dominans |
| 1979-1987 | Stavros Daifas | Fire mestre i træk |
| 1987-1990 | Georgios Koskotas | Dømt for økonomisk svindel |
| 1993-2010 | Sokratis Kokkalis | Genskabte økonomien, tog syv titler i træk |
| 2010- | Evangelos Marinakis | Første europæiske titel, medlemsboom |
Der eksisterer mindre uenighed i kilderne om antallet af vundne græske Super Cups: én kilde anfører tre, en anden fire. Klubben anerkender selv fire triumfer.
Trænerkoryfæer
- Márton Bukovi – indførte 4-2-4 og tog to mesterskaber i 1960’erne.
- Dušan Bajević – arkitekten bag syv titler i træk 1997-2003.
- Ernesto Valverde – to doblinger og stærke europæiske resultater 2008-2012.
- Pedro Martins – brød to års titeltørke og nåede 2020-double.
- José Luis Mendilibar – konferenceligasejren 2024 og det efterfølgende centenarmesterskab.
Sportlig profil
Spillestil og taktisk udvikling
Fra Andrianopoulos-brødrenes klassiske 2-3-5 til Bukovis 4-2-4-revolution og senere den spanske boldbesiddelse under Valverde har Olympiakos konstant tilpasset sig tidens trends. Fællesnævneren er offensiv ivrighed: 1973/74-holdets 102 ligamål, 2005/06-holdets 16 sejre i træk og 2013/14-holdets rekordstart med 24 sejre i 26 kampe er udtryk for denne kultur.
Førsteholdet
Aktuel trup 2024/25
| Nr. | Spiller | Position |
|---|---|---|
| 1 | Konstantinos Tzolakis | Målmand |
| — | (Yderligere navne jf. trup pr. 25. februar 2025) |
Truppen består af både græske landsholdsspillere og profiler som Ayoub El Kaabi, der bombede klubben til Conference League-guldet.
Udlånte spillere
En håndfuld yngre spillere er udlejet til klubber i Super League 2 og udenlandske samarbejdsklubber for at sikre spilletid på højere niveau.
Ungdomssektoren
Akademiet ledes af José Anigo og deltager fast i UEFA Youth League. Kulminationen kom i april 2024, hvor U-19-holdet besejrede AC Milan i finalen og hentede klubbens første europæiske ungdomspokal. Dermed skrev både seniorer og talenter europæisk historie samme forår.
Meritter og rekorder
Nationale titler
| Kategori | Antal | Seneste triumf |
|---|---|---|
| Mesterskaber | 48 | 2024/25 |
| Pokaler | 29 | 2024/25 |
| Doubles | 19 | 2024/25 |
| Super Cups | 3 eller 4 (kilder divergerer) | — |
| Balkanpokal | 1 | 1963 |
Internationale bedrifter
- UEFA Europa Conference League: Vinder 2023/24
- UEFA Youth League: Vinder 2023/24 (U-19)
- UEFA Champions League: Kvartfinale 1998/99
- UEFA Cup Winners’ Cup: Kvartfinale 1992/93
- Balkans Cup: Vinder 1963
Udvalgte klubrekorder
- Flest ligamål i én sæson: 102 (1973/74)
- Længste sejrsrække: 16 på stribe (2005/06)
- Flest sejre i indledende 26 runder: 24 (2013/14)
- Højeste ligasejr: 11-0 mod Fostiras (1973/74)
- Største europæiske hjemmebaneresultat: 6-2 vs. Bayer Leverkusen (2002)
Topscorere gennem tiderne
| Spiller | Ligamål |
|---|---|
| Giorgos Sideris | 224 |
| Giannis Vazos | 179 |
| Nikos Anastopoulos | 145 |
Udvalgte legender
Nedenfor et uddrag af de mange profiler, der definerer Olympiakos’ fortælling.
- Giovanni – brasiliansk tryllekunstner, fem mesterskaber og en magisk teknik.
- Predrag Đorđević – kaptajn og rekordmand med 12 titler på 13 år.
- Rivaldo – verdensmester 2002, inspirator bag tre lige titler 2004-2007.
- Ilias Yfantis – del af 1950’ernes mytiske angreb.
- Andreas Mouratis – forsvarsklippe kendt som ”Missouri”.
- Ayoub El Kaabi – fem mål i Conference League-semifinalen 2024.
Fans, kultur og tragedier
Gate 7 og supporterbasen
Med omkring 98.000 registrerede medlemmer (2014-tallet) figurerer Olympiakos på internationale lister over verdens største klubfællesskaber. Kåbens kerne er Gate 7-gruppen, kendt for tifoer der fylder hele stadion med rød-hvid røg, pyro og sang.
Venskaber og rivaliseringer
Et dybt fan-venskab eksisterer med serbiske Røde Stjerne Beograd og Spartak Moskva – de såkaldte ”ortodokse brødre”. Rivaliseringerne er til gengæld talrige: ”Derby of the Eternal Enemies” mod Panathinaikos, AEK-braget i Athen-området og den geografiske spænding mod PAOK fra Thessaloniki.
Tragedien ved Gate 7
Det årlige mindeoptog 8. februar samler tusinder, som samstemmende råber: ”Adelphia zíte, esís mas odigíte” – ”Brødre, I lever, I leder os.” Porten med hængelås og de oprindelige betontrin er bevaret på klubbens museum.
Økonomi, markedsføring og partneraftaler
Siden professionaliseringen i 1979 har Olympiakos skiftet mellem internationale trøjeproducenter. Puma og Adidas dominerer nyere tid, mens Unicef-logoet prydede brystet fra 2013 i en kampagne, hvor klubben forpligtede sig til at indsamle to millioner euro til børnevaccinationer.
Europæisk statistik
UEFA-koefficient
Pr. sommeren 2025 rangerer Olympiakos som nr. 33 på UEFA’s tiårs-liste og nr. 37 på femårs-listen – klart højest blandt græske klubber.
Oversigt over europæiske sæsoner
| Sæson | Turnering | Bedste resultat |
|---|---|---|
| 1959/60 | Europacupen | 1. runde vs. Milan |
| 1998/99 | Champions League | Kvartfinale |
| 2023/24 | Conference League | Mestre |
Centenario 2025
I marts 2025 fejrede Olympiakos 100-årsjubilæum med en uge lang festival i Piræus. Et officielt jubilæumslogo, kampe mellem legender og moderne stjerner samt velgørenhedsløb gennem byens gader satte punktum for klubbens første århundrede – kronet med endnu et nationalt Double samme forår.
Afsluttende perspektiv
Fra cykelbanen i Faliro til en europæisk pokal under Attikas nattehimmel – Olympiakos’ vej har været brolagt med rekorder, tragedier, triumfer og ikoniske personligheder. Klubben har overlevet økonomiske skandaler, politiske omvæltninger og fodboldens evige pendulsvingninger, men har udvist en næsten urokkelig evne til at rejse sig og genopfinde sig selv. Med de seneste års europæiske gennembrud og en fortsat dominerende rolle i hjemlig sammenhæng står Thrylos velforberedt til de næste 100 år – stadig i rødt og hvidt, stadig med laurbærkransen løftet som symbol på ambitionen om ærefuld sejr.
