Domagoj Vida

Domagoj Vida, født 29. april 1989, har gennem næsten to årtier været en af de mest markante og alsidige kroatiske forsvarsspillere, og han har på bemærkelsesværdig vis formået at vinde nationale mesterskaber i fire forskellige europæiske ligaer – i Kroatien, Ukraine, Tyrkiet og Grækenland. Den kompromisløse midterforsvarer, der også behersker både højre back-rollen og øvrige positioner i bagkæden, har gennem en lang klubkarriere forfinet sine defensive færdigheder, opbygget en stor international rutine og tilmed grebet de afgørende øjeblikke, når trofæerne skulle sikres. På det kroatiske landshold har han passeret milepælen med 100 kampe, og hans navn er for evigt knyttet til VM-sølvet i Rusland 2018, hvor han både scorede et vitalt mål i kvartfinalen og lagde op til en fuldtræffer i finalen.

Tidlige år og ungdomskarriere

Domagoj Vida blev født i Našice, men voksede op i den nærliggende by Donji Miholjac som søn af Željka Ursanić og den tidligere fodboldspiller Rudika Vida. Allerede i barndommen trak han faderens sportslige fodspor op gennem Osijeks talentakademi, og som blot 17-årig fik han debut på klubbens førstehold i sæsonen 2006-07. Her opnåede han 12 førsteholdskampe, og den efterfølgende sæson befæstede han sin status som et af Kroatiens største defensive talenter med hyppigere optrædener, hvilket hurtigt bragte ham på landets største klubbers ønskeliste.

Klubkarriere

Osijek

Barndomsklubben udgjorde Vidas fodboldskole, hvor han både lærte de grundlæggende defensive principper og udviklede den duelstyrke, som siden har kendetegnet hans spil. De solide præstationer i Prva HNL gjorde ham til et emne for flere udenlandske spejdere og banede vejen for et tidligt skifte til en af Europas største ligaer.

Bayer Leverkusen

På sin 21-års fødselsdag, 29. april 2010, underskrev Vida en kontrakt med Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen. Opholdet i Tyskland blev kort, men dog lærerigt: han fik otte optrædener i UEFA Europa League, mens Bundesligadebuten først kom 5. marts 2011 i en hjemmekamp mod VfL Wolfsburg, hvor han erstattede den skadede Manuel Friedrich efter blot 14 minutters spil. Det blev paradoksalt nok hans eneste ligakamp i Tyskland, og allerede året efter søgte han mere spilletid andetsteds.

Dinamo Zagreb

Den 14. juni 2011 returnerede Vida til hjemlandet med en transfer til Dinamo Zagreb. Klublivet i den kroatiske hovedstad var alt andet end stille: i december 2011 tabte Dinamo 1-7 til Lyon i Champions League, og et tv-klip, hvor Vida tilsyneladende blinkede efter franskmændenes femte scoring, gav næring til spekulationer om kampfiksning, dog uden at føre til disciplinærsager fra UEFA.

På banen markerede han sig positivt, blandt andet med et dramatisk 98-minutters sejrsmål mod Ludogorets Razgrad den 25. juli 2012, der sendte Dinamo videre i Champions League-kvalifikationen. Den 24. september samme år skabte han negativ omtale, da han åbnede en øl i holdbussen på vej til en pokalkamp, blev smidt af bussen og efterfølgende idømt en rekordbøde på 100.000 euro. Trods disciplinære skærmydsler var han med til at vinde både det kroatiske mesterskab og pokalturneringen to sæsoner i træk.

Dynamo Kyiv

Ved nytårstide 2013 indløste Ukraines storklub Dynamo Kyiv et køb på seks millioner euro og bandt Vida til en femårig kontrakt. Han debuterede 14. februar i Europa League mod Bordeaux og blev i de første kampe anvendt som højre back, indtil cheftræner Oleh Blohkin i marts placerede ham i favoritrollen som midterforsvarer – et valg der hurtigt gav pote. Den 17. marts 2013 nikkede Vida sit første mål for Dynamo efter et hjørnespark fra Andrij Jarmolenko og sikrede en snæver 1-0-sejr over Vorskla Poltava.

Sin måske vigtigste Dynamo-scoring leverede han 17. maj 2015, da han mod Dnipro Dnipropetrovsk headede det mål ind, der garanterede Kyiv-klubben dens første ukrainske mesterskab i seks år. Han tilføjede endnu en ligatitel i 2015-16, to pokaltitler samt en Super Cup til meritlisten, og hans stabile præstationer indbragte ham hæderen som Ukrainsk Premier League-sæsonens bedste midterforsvarer 2016-17.

Beşiktaş

I januar 2018 flyttede Vida til Istanbul og skrev under på en kontrakt med Beşiktaş. Debuten faldt 21. februar i en 2-1-sejr over Antalyaspor, men blot få dage senere satte han spor i Champions League, dog af negativ karakter: allerede efter 16 minutter i ottendedelsfinalen mod Bayern München blev han udvist for en nødbremse på Robert Lewandowski, og Beşiktaş endte med et 0-5-nederlag. Selvom tyrkernes europæiske eventyr ebbede ud, fandt kroaten sig godt til rette i Süper Lig og var i 2020-21 en defensiv hjørnesten, da klubben sikrede sig både det tyrkiske mesterskab, pokalen og Super Cuppen.

AEK Athens

Efter kontraktudløb i Tyrkiet skiftede Vida i juli 2022 til AEK Athens, hvor han allerede i debutkampen den 20. august bidrog til en 3-0-sejr over Lamia. Han scorede det første græske ligamål 22. januar 2023 mod Ionikos og fortsatte med at være målfarlig på hovedstødene: et sent afgørende mål mod Dinamo Zagreb i Champions League-playoff sendte AEK i Europa League-gruppespillet, hvor han spillede fem af seks kampe. Hans stærke indsats kulminerede med både græsk mesterskab og pokal-triumf i sæsonen 2022-23, hvilket som nævnt gjorde ham til den første kroat, der har løftet ligatrofæer i fire forskellige lande.

Landsholdskarriere

Allerede som U21-spiller var Vida fast inventar på de kroatiske ungdomslandshold, og den 23. maj 2010 fik han seniorlandsholdsdebut i en 2-0-sejr over Wales i Osijek. Tre dage senere spillede han alle 90 minutter mod Estland, og han optrådte også i fire EM-kvalifikationskampe frem mod EM 2012, hvor hans eneste slutrundeminutter kom i gruppenederlaget til Spanien.

Efter en periode som reservespiller rejste han til VM 2014 i Brasilien uden at få spilletid, men han spillede sig siden fast på holdkortet i kvalifikationen til EM 2016 og ved selve turneringen i Frankrig. I VM-kvalifikationen mod Kosovo den 3. september 2017 headede han sejrsmålet ind til 1-0, og han toppede sin landsholdskarriere ved VM 2018 i Rusland: i kvartfinalen mod værtsnationen scorede han i forlængelsen til 2-1 og udnyttede siden sit forsøg i straffesparkskonkurrencen, mens han i finalen mod Frankrig lagde frisparket, som Ivan Perišić omsatte til reduceringen. Kroatien opnåede sølvmedaljer, og Vida blev kort efter udnævnt til anfører for første gang i en testkamp mod Jordan, hvor han kronede indsatsen med et mål.

Den 11. november 2020 bar han igen anførerbindet i en 3-3-træningskamp mod Tyrkiet, men blev senere på aftenen testet positiv for COVID-19 og måtte i isolation i Istanbul. Otte dage før VM 2022 rundede han sin landskamp nummer 100 i en venskabskamp mod Saudi-Arabien; ved selve slutrunden brugte landstræneren ham ikke på banen, men han modtog en bronzemedalje, da Kroatien sluttede som nummer tre. Efter et sidste optræden i en pre-EM-kamp mod Nordmakedonien i 2024 valgte han at indstille sin internationale karriere.

Spillestil og positioner

Vida er primært kendt som en kompromisløs og hovedstødsstærk midterforsvarer. Hans fysik og evne til at læse spillet gør ham effektiv i feltet, både defensivt og offensivt på dødbolde. Samtidig er han tilpas hurtig og taktisk disciplineret til at dække højre back, hvilket flere trænere – særligt i Dynamo Kyiv – har udnyttet. Kombinationen af aggressivitet, luftstyrke og en vindermentalitet har flere gange kastet vigtige mål af sig i kampenes døende minutter.

Kontroverser

Karrieren har ikke været uden omdiskuterede øjeblikke. Udover den tidlige øl-episode i Dinamo Zagreb blev Vida i VM-2018-jubelen filmet sammen med holdkammeraten Ognjen Vukojević, hvor de råbte det ukrainske slogan ”Slava Ukraini”. Da FIFA forbyder politiske budskaber, udtalte Vida efterfølgende, at det blot var en spøg og undskyldte offentligt. Senere dukkede optagelser op, hvor han sammen med assistenttræner Ivica Olić råbte ”Belgrad brænder!”, hvilket siden blev forklaret som en intern reference til en bar i Kyiv. Episoderne medførte ingen officielle sanktioner, men tiltrak betydelig medieopmærksomhed.

Personlige forhold

Uden for banen danner Vida par med Ivana Gugić, der i 2015 fødte parrets søn David. To år senere, i juni 2017, fejrede de bryllup i Umag ved Adriaterhavskysten. Familien har siden fulgt kroatens klubskifter tæt og bosat sig i både Kyiv, Istanbul og Athen, alt imens Vida har fastholdt en stærk tilknytning til hjembyen Donji Miholjac.

Meritter og udmærkelser

Klubtitler

• Dinamo Zagreb: Kroatisk mester 2011-12, 2012-13; Kroatisk pokalvinder 2011-12
• Dynamo Kyiv: Ukrainsk mester 2014-15, 2015-16; Ukrainsk pokalvinder 2013-14, 2014-15; Ukrainsk Super Cup 2016
• Beşiktaş: Tyrkisk mester 2020-21; Tyrkisk pokalvinder 2020-21; Tyrkisk Super Cup 2021
• AEK Athens: Græsk mester 2022-23; Græsk pokalvinder 2022-23

Landshold

• VM-sølv 2018
• VM-bronze 2022

Individuelle priser

• Årets midterforsvarer i Ukrainsk Premier League 2016-17
• Udtaget til Süper Lig Team of the Season 2018-19 og 2020-21
• Udtaget til Super League Greece Team of the Season 2023-24

Ordener

• Ordenen Knez Branimir (Hertug Branimir) 2018

Med en samling af nationale titler, over 100 landskampe, en VM-sølvmedalje og en fortsat nøgleposition i AEK Athens’ forsvar har Domagoj Vida markeret sig som et forbillede på kroatisk fodbolds vedholdenhed og eksport af defensive profiler, der både kan levere stabilitet og afgørende scoringer på højeste internationale niveau.