Panathinaikos er et navn, der vækker genklang langt uden for Grækenlands grænser. Klubben, som bærer det fulde navn Panathinaikos Athlitikos Ómilos, blev grundlagt i Athen i 1908 og har siden udviklet sig til et af Sydeuropas mest markante fodboldfyrtårne. Med base i hovedstaden har Panathinaikos ikke blot vundet en lang række nationale trofæer, men også sat dybe, varige spor i de europæiske klubturneringer, hvor de grøn-hvide som den eneste græske klub har nået en Champions League-finale (1971) og ydermere to semifinaler (1985 og 1996).

Klubbens identitet er uløseligt knyttet til det karakteristiske grønne trekløver, som har prydet brystet siden 1918. Hjemmekampe spilles traditionelt på Leoforos Alexandras-stadion i bydelen Ampelokipoi, men de største europæiske aftener finder sted på det olympiske stadion i Marousi. Populariteten er enorm, og sammenstødene med ærkerivalen Olympiakos betegnes som “Derby of the Eternal Enemies” – et af Europas mest intense lokalopgør.

Panathinaikos har gennem årtier integreret sportslig succes med stærk samfundsmæssig forankring. Klubben har aldrig forladt den øverste græske række, har vundet 20 mesterskaber og 20 pokaltitler og er i moderne tid gået fra familieejet virksomhed til en model med betydelig fan-indflydelse. Nedenfor følger en systematisk gennemgang af samtlige væsentlige facetter af den grøn-hvide fodboldinstitution.

Historisk overblik

Grundlæggelsen 1908 og pionértiden

Den 3. februar 1908 forlod den blot 17-årige atlet Giorgos Kalafatis og omkring 35 ligesindede Panellinios Gymnastikos Syllogos, som havde besluttet at lukke sit fodboldhold. De stiftede i stedet Podosferikos Ómilos Athinon (Athen Fodboldklub) – Grækenlands første rendyrkede fodboldforening. Træneren var englænderen John C. Campbell, mens den senere olympiske mester Konstantinos Tsiklitiras vogtede målet i de tidlige år.

Allerede i september samme år kom det første trofæ, da holdet besejrede Gymnasiou Volou 9-0 ved de pan-thessaliske lege i Trikala. Kort efter fulgte sejren i SEGAS-mesterskabet 1908. Efter flere navneændringer blev klubben i 1924 omdøbt til Panathinaikos Athlitikos Ómilos – “Pan-athenisk Atletisk Klub” – og fik dermed sin endelige identitet.

Mellemkrigstiden og første mesterskab

Panathinaikos etablerede sig som Athens førende klub og indtog i 1930 sin første nationale guldmedalje under ungarske József Künsztler. Stjernespilleren var Angélos Messáris, der sammen med Antonis Migiakis, brødrene Pierrakos m.fl. sikrede et ubesejret mesterskab og en legendarisk 8-2-sejr over Olympiakos – den største sejr i derbyets historie.

Besættelse, efterkrigsår og genopbygning

Anden Verdenskrig kostede klubben både sportsligt og menneskeligt; flere spillere faldt ved fronten, og under den tyske besættelse blev et velgørende venskabskamp-arrangement i 1942 forvandlet til en stor antinazistisk demonstration. Først i 1949 erobrede Panathinaikos igen titlen, denne gang under østrigske Johann Strnad.

Guldtiåret 1960’erne

1960’erne blev klubbens mest trofæfyldte årti med syv mesterskaber (1960, 1961, 1962, 1964, 1965, 1969, 1970). Træneren Stjepan Bobek gennemførte den berømte “rejuvenation”, indførte 4-3-3-systemet og lancerede profiler som Mimis Domazos, Antonis Antoniadis og Anthimos Kapsis. I 1964 vandt holdet ligaen ubesejret – en bedrift kun set to gange i græsk topfodbold.

Wembley 1971 og international storhed

Med Ferenc Puskás ved roret skrev Panathinaikos sig ind i europæisk fodboldhistorie: finaledeltager i Europacuppen for Mesterhold 1971. Undervejs eliminerede man bl.a. Everton og Røde Stjerne Beograd, inden Ajax blev for stærk i finalen (0-2). Klubben repræsenterede samme år Europa i Intercontinental Cup mod Nacional Montevideo (1-1, 1-2) og er fortsat den eneste græske deltager i turneringen.

Professionalisering og Vardinogiannis-æraen

Professionel fodbold blev indført i Grækenland i 1979. Forretningsfamilien Vardinogiannis overtog aktiemajoriteten, opførte det moderne træningscenter i Paiania (1981) og investerede massivt. Resultaterne fulgte: to semifinaler i Champions League-regi (1985 og 1996), fire mesterskaber og otte pokaltitler 1983-1996. 1990’ernes storhold med Krzysztof Warzycha, Giorgos Karagounis og flere nåede kvartfinalerne i både 1992 og 2002.

Polymetochikos og turbulente 2010’ere

I 2008 åbnede klubben for et “polymetochiko” – et fleraktionær-setup med bl.a. Andreas Vgenopoulos og Pavlos Giannakopoulos. Stjernespillere som Gilberto Silva og Djibril Cissé blev hentet, og i 2010 fulgte et nyt double. Finanskrisen, ejervesnit og uenigheder resulterede dog i økonomiske problemer, der i 2012 udløste etableringen af den medlemsbaserede Panathinaïkí Symmachía. Siden 2014 har Giannis Alafouzos – via selskabet Sortivo Ltd. – kontrolleret majoriteten, mens fans fortsat ejer en væsentlig andel.

Nyere udvikling og fremtiden

Kulminationen på en svær periode kom i 2018, hvor UEFA udelukkede klubben fra europæiske turneringer i tre år på grund af licensbrud. Under Ivan Jovanović vendte Panathinaikos i 2022 tilbage til pokalskamlen, og i 2024 sikrede holdet sin 20. græske pokal. Planen om et nyt stadion i Votanikos fik i 2022 definitiv politisk grønt lys efter en medlemsafstemning i moderklubben.

Identitet, farver og emblem

Fra rød-hvid til grøn-hvid

Klubbens første dragt (1908) var rød og hvid, men allerede i 1911 skiftede man til grøn og hvid – grøn som naturens og ungdommens farve, hvid som symbol på moral. Farverne er siden fulgt alle Panathinaikos’ sportsgrene.

Trekløveret

I 1918 foreslog Michael Papazoglou trekløveret (trifylli) som logo: et internationalt, ikke-nationalistisk symbol på held og samhørighed. Billedkunstneren Georgios Chatzopoulos udformede det, og siden har det store grønne blad prydet venstre bryst.

Trøjedesign og udstyr

• 1930’erne: brede horisontale grønne/hvide striber.
• 1960’erne-70’erne: blå alternative dragter.
• Fra 1979: fast producent (bl.a. Adidas) og fra 1983 officiel hovedsponsor på trøjen.

Hjemmebaner og faciliteter

Leoforos Alexandras-stadion

Indviet 1922 på Alexandras Avenue, kapacitet 16.003 siddende. Leoforos er Grækenlands ældste aktive stadion og Panathinaikos’ “spirituelle hjem”.

Athen Olympiske Stadion

Til europæiske kampe benyttes OAKA (69.618 pladser). Her blev Wembley-heltene hyldet, og her fandt de fleste Champions League-brag sted i 1980’erne-90’erne.

Projekt Votanikos

Planen om et nyt stadion på 30.000+ pladser i Votanikos-kvarteret er indskrevet i loven om “Dobbelt-anlæggelse” (park på Leoforos, stadion i Votanikos). I marts 2022 stemte 68,5 % af medlemmerne for projektet.

Træningsanlæg

• 1981-2013: Paiania Sports Center (70.000 m²).
• Siden 2013: “Georgios Kalafatis” i Koropi – moderne performance-laboratorium og base for akademiet.

Sportslige meritter

Nationale hovedtitler

Dobletter og treble

• Dobbel-triumfer: 8 (sidst 2009-10).
• Treble: 1976-77 (Liga, Pokal, Balkankop).

Internationale titler

1 × Balkankop (1977).

Europæiske resultater

Finaler og semifinaler

• Champions League: finale 1971, semifinaler 1985 & 1996, kvartfinaler 1992 & 2002.
• UEFA Cup: kvartfinaler 1988 & 2003.
• Intercontinental Cup: finalist 1971.

Samlet europæisk statistik (pr. 2025)

• Højeste UEFA-klubrangering: nr. 11 (1996 og 1997).
• Uofficielle kampe i Messeby-turneringen 1955-1971 tæller ikke hos UEFA.

Spillere og trænere

Aktuel førsteholdstrup (21. juli 2025)

Nationalitetsflag følger FIFA-regler; flere spillere kan have dobbelt statsborgerskab.

• Målmænd, forsvarsspillere, midtbanespillere, angribere – jf. officiel trupoversigt.

Udlejede spillere

• Se klubbens officielle liste over lån.

Trøjer taget ud af cirkulation

• 13 – dedikeret til fansene (Gate 13).
• 32 – George Baldock (posthum hæder, 2024).

Legendariske profiler

Et udvalg: Angelos Messáris, Mimis Domazos, Takis Ikonomopoulos, Antonis Antoniadis, Dimitris Saravakos, Krzysztof Warzycha, Giorgos Karagounis.

Markante cheftrænere

• József Künsztler – første ubesejrede guld (1930).
• Stjepan Bobek – “rejuvenationen”.
• Ferenc Puskás – Wembley 1971.
• Jacek Gmoch – CL-semifinale 1985.
• Juan Ramón Rocha – CL-semifinale 1996.
• Giannis Kyrastas – CL-kvartfinale 2002.

Ungdomsarbejde og akademi

Titler til ungdomshold

• 8 × græske amatørmesterskaber (senest 2000).
• 3 × U19-liga (2005, 2012, 2022).
• m.fl.

Globalt skolenetværk

Omkring 40 licenserede Panathinaikos Soccer Schools i Grækenland samt afdelinger i bl.a. Cypern, USA, Sydafrika, Australien, Tyskland og Polen.

Organisatoriske forhold

Ejerstruktur (2020)

• Sortivo International Ltd. (Giannis Alafouzos): ca. 75 %.
• Panathenaic Alliance (fan-ejet): ca. 15 %.
• Øvrige aktionærer: ca. 10 %.

Økonomiske hovedtal

• Aktiekapital (2018): €29,3 mio. fordelt på 97.691.008 aktier.
• Positiv transfertbalance 2012-2017: ca. €4,4 mio.
• UEFA-præmieindtægter 2012-2017: > €10 mio.

Ledelse og stab (november 2024)

• Cheftræner: Rui Vitória.
• Præsident & CEO: Giannis Alafouzos.
• Sportslig ledelse, lægestab og analyseafdeling – alle med græsk nationalitet.

Supportere og kultur

Gate 13

Grækenlands ældste organiserede fanbevægelse (1966) med ca. 80 lokale afdelinger. Kendt for koreografier, grønne blus og stor indflydelse på klubbens beslutninger.

Rivalisering og venskaber

• Primær rival: Olympiakos – “Derby of the Eternal Enemies”.
• Venskabelige relationer til Ferencváros- og Rapid Wien-ultras.

Tilskuerrekorder

• Højeste sæsongennemsnit: 44.942 (1985-86).
• Flest solgte sæsonkort: 31.091 (2010).
• Rekordkamp: 74.493 tilskuere mod AEK på OAKA (1986).

Statistik og rekorder

Holdrekorder

• Længste ubesejrede ligasæson: 30 kampe (1963-64).
• Største derbysejr: 8-2 mod Olympiakos (1930).

Individuelle rekordindehavere

• Flest kampe: Mimis Domazos – 502.
• Flest mål samlet: Krzysztof Warzycha – 319.
• Flest mål i én sæson: Antonis Antoniadis – 39 (1972).

Se også

• Panathinaikos A.O. – moderklubben
• Panathinaikos B – reserveholdet
• Panathinaikos F.C. Academy

Konklusion

Med mere end et århundredes historier, triumfer og tragedier fremstår Panathinaikos som en central søjle i græsk og europæisk fodboldkultur. Klubben har overlevet krige, politiske omvæltninger, økonomiske storme og sportslige op- og nedture – men trekløveret har uforandret symboliseret håb, held og helhjertet passion på tværs af generationer.