AEK Athen – eller med sit fulde navn Athlitikí Énosis Konstantinoupóleos – er langt mere end blot en fodboldklub. Siden flygtninge fra Konstantinopel i april 1924 besluttede at skabe et kulturelt og sportsligt samlingspunkt i det nordlige Athen, har klubben udviklet sig til en vægtig del af den moderne græske identitet og til en af landets mest succesrige sportsklubber på tværs af alle discipliner. Den gule og sorte trøje med den byzantinske dobbeltørn er blevet et stærkt symbol på både håb og historisk erindring om de tabte hjemstavne i Lilleasien.

Med 13 nationale mesterskaber, 16 pokaltitler, et ligacup-trofæ og to supercups har AEK vundet samtlige turneringer, der organiseres af det græske fodboldforbund – en bedrift kun ganske få klubber kan matche. Internationalt har klubben sat græske rekorder ved at nå semifinalen i UEFA Cuppen 1976-77, kvartfinalerne i Mesterholdenes Europa Cup 1968-69 og to gange kvartfinalerne i Pokalvindernes Cup i 1990’erne. AEK var også den første græske deltager i et Champions League-gruppespil (1994-95) og den eneste, der har gået ubesejret gennem en hel CL-pulje uden alligevel at kvalificere sig (2002-03).

Samtidig er AEK historien om kontinuerlig fornyelse: fra de tidlige år uden egen bane, via Loukás Bárlos’ guldalder i 1970’erne, nedrykningen og den kontrollerede konkurs i 2013 til tilbagevenden på toppen med åbningen af det nye, ikoniske OPAP Arena i Nea Filadelfeia i 2022 og det nylige double-triumf i 2023. Nedenfor følger en dybdegående leksikonartikel, der kronologisk og tematisk gennemgår alle væsentlige aspekter af AEK Athen – fra historie over infrastruktur, organisation og økonomi til tilhængerkultur, identitet og statistikker.

Historiske rødder og grundlæggelse

Konstantinopel som kulturel baggrund

Inden 1. Verdenskrig eksisterede et væld af græske atletklubber i Konstantinopel: Énosis Tatávlon, Iraklís, Mégas Aléxandros, Ermís og Olympiás var blot nogle få af de foreninger, hvor sport og hellenistisk kultur gik hånd i hånd. Efter de dramatiske befolkningsudvekslinger i kølvandet på den græsk-tyrkiske krig (1919-22) måtte tusinder forlade deres hjem og bosætte sig i Athen og Thessaloniki. Blandt dem var en gruppe tidligere idrætsfolk fra bl.a. Pera Sports Club (det senere Beyoğluspor), som i april 1924 mødtes i sportsforretningen “Lux” i Athener-centrum. Her formulerede de ideen om en “Athlitikí Énosis Konstantinoupóleos” – en Atletisk Union for Konstantinopel-grækere i eksil.

De første år uden egen bane (1924-1930)

Det nystiftede hold spillede sine første kampe på lejede baner ved Olympieion-søjlerne og på Leofóros Alexándras. Allerede i 1925 udfordrede AEK de etablerede Athener-klubber i bymesterskabet, og i marts samme år tabte man knebent finalen til Panathinaikos. Manglen på fast træningsanlæg var dog hæmmende, og klubbens første formand, journalisten og politikeren Konstantínos Spanoudis, gik i brechen for at få tildelt et stykke jord til de mange flygtninges sportslige aktiviteter.

Etablering i Nea Filadelfeia og første titler (1930-1941)

Efter regeringens donation af et område ved Podoníftis-floden i Nea Filadelfeia indviede AEK i 1930 sit første rigtige stadion – senere kendt som “Nikos Goumas”. Samme år debuterede klubben i den nationale turnering, og i 1932 kom det første store trofæ, da AEK besejrede Aris med 5-3 i pokalfinalen. Særligt legenden Kóstas Negrepontis prægede perioden. I 1939 fulgte klubbens første “double” med både mesterskab og pokal, og i 1940 sikrede AEK endnu et mesterskab, inden 2. Verdenskrig afbrød turneringerne.

Efterkrigstid, fornyelse og stjernespillere

Genstart og pokaltriumfer (1945-1956)

Efter krigen genoptoges de regionale ligaer, og AEK vandt Athen-mesterskabet i både 1946 og 1947. Under den engelske træner Jack Bibi blev pokalen vundet igen i 1949 (2-1 over Panathinaikos) og 1950 (4-0 over Aris). Holdet kombinerede rutinerede præ-krigsprofiler som Kléanthis Marópoulos med yngre kræfter som Lákis Emmanouilídis.

Nestorídis-Papaïoánnou-æraen (1957-1974)

Med angriberen Kóstas Nestorídis – fem gange i træk ligaens topscorer 1958-63 – og senere playmakeren Mímis Papaïoánnou tog AEK det længe ventede mesterskab i 1963 efter en dramatisk playoff-kamp mod Panathinaikos (3-3). Pokalerne i 1964 og 1966 blev tilegnet uden finalespil pga. modstandernes udelukkelse, men trofæerne tæller fuldt ud. I 1968 gik AEK som første græske klub i Europa-Cuppens kvartfinale, mens et nyt mesterskab kom i hus 1971.

Loukas Bárlos’ guldalder (1974-1981)

Visionær ledelse og “Skepastí”

Industrimanden Loukas Bárlos overtog i 1974 klubbens formandskab og brugte store dele af sin formue på at modernisere Nikos Goumas-stadion. Den dobbeltdækkede overdækkede tribune – “Skepastí” – blev snart hjemsted for de mest passionerede fans. Samtidig blev AEK professionelle, da græsk fodbold overgik til aktieselskaber i 1979, og supportergruppen Original 21 udsprang af entusiasmen.

UEFA-Cuppens semifinaler og dobbeltdoubler

Under den tjekkiske træner František Fadrhonc slog AEK i 1976-77 Dynamo Moskva, Derby County, Røde Stjerne og Queens Park Rangers, før Juventus satte en stopper i semifinalen. Med træner Zlatko Čajkovski og stjerner som Thomás Mávros, Dušan Bajević og Takis Nikoloudis fulgte et nyt mesterskab samt pokal- og ligatitler i 1978, mens sæsonen 1978-79 gav endnu et mesterskab og en historisk 6-1 sejr over FC Porto i Europa-Cuppen.

Overgangen til professionalismen og 1980’erne

Pokal 1983 og europæiske øjeblikke

Efter Bárlos’ afgang skiftede formandsstolen hyppigt. Med østrigske Helmut Senekowitsch på bænken kom en eftertragtet pokaltitel i 1983 (2-0 over PAOK). I UEFA-Cuppen 1985-86 slog AEK selveste Real Madrid med 1-0, men røg samlet ud. Ligaen blev først indledt med pointsab i 1986-87 pga. en strejke blandt topklubberne.

Dušan Bajević og tre mesterskaber i træk (1989-1994)

Mesterskabet 1989 – Karagiózopoulos’ mål

I 1988 blev den tidligere AEK-angriber Dušan Bajević cheftræner. Allerede i 1989 vandt holdet ligaen efter en ikonisk 1-0-sejr over Olympiakos – indskiftede Tákis Karagiózopoulos scorede i 83. minut. Kort efter fulgte Supercup-triumfen 1989 og det eneste græske Ligacup-trofæ i 1990.

Den gyldne trekløver 1992-1994

Med profiler som Toni Savevski, Rɛfik Šabanadžović, Vassílis Dimitriádis, Míchalis Kasápis og anføreren Stélios Manolás tog AEK mesterskabet i 1992, 1993 og 1994. Sidstnævnte år nåede klubben samtidig Champions League-gruppen som første græske hold, efter at have ekspederet Rangers ud.

Nikolaídis-perioden og turbulente år (1996-2003)

Pokal på stribe og europæisk ubesejret pulje

Efter Bajević’ kontroversielle skifte til Olympiakos i 1996 blev Demis Nikolaídis klubbens nye ikon. Under træner Pétros Ravoúsis vandt AEK Supercup 1996 og pokalen 1997. Yderligere pokaler fulgte i 2000 og 2002, mens man i Champions League 2002-03 skrev historie med seks uafgjorte kampe mod Real Madrid, Roma og Genk – ubesejret, men elimineret på tredjepladsen.

Nedrivning af Nikos Goumas og økonomisk pres

Jordskælvet i 1999 svækkede det gamle stadion, som blev revet ned i 2003. Planer om et nyt anlæg strandede, og AEK måtte dele tid mellem Nea Smýrni og senere Athens OL-stadion, mens økonomien begyndte at knage.

Krise, konkurs og genfødsel (2004-2013)

Demis Nikolaídis som præsident

I 2004 overtog Nikolaídis en gældsplaget klub og fik via græsk lovgivning slettet 95 % af skatte- og kreditorgæld. Sportsligt var AEK konkurrencedygtig og kvalificerede sig til Champions League-grupperne i både 2006-07 og 2007-08, hvor man bl.a. slog AC Milan 1-0.

Nedrykning og kontrolleret konkurs

Trods pokaltriumf i 2011 og profiler som Rivaldo endte økonomien i frit fald, og i 2013 rykkede AEK for første gang ned efter kaotiske scener mod Panthrakikós. Ledelsen valgte derefter at afvikle P-A-E’en og genstarte i den tredje-bedste amatørrække for at slippe af med 98 % af gælden.

Dimitris Melissanídis’ genrejsning (2013-2024)

Oprykning og nyt ejerskab

Melissanídis vendte tilbage som hovedfigur og fik via foreningen “Enosi Filon AEK” majoriteten. Med Traïanós Dellas som træner rykkede AEK først op fra Γ-Ethnikí (2014) og året efter ubesejret fra Football League. I 2016 kom pokalen tilbage (2-1 mod Olympiakos), og i 2018 erobrede AEK sit 12. mesterskab – 24 år efter det seneste.

Byggeriet af OPAP Arena – “Agia Sofía”

I juli 2017 gik byggeriet af et nyt stadion i gang på den historiske grund i Nea Filadelfeia. Med regional EU-støtte på 20 mio. € og samlede omkostninger omkring 65-82 mio. € stod anlægget færdigt i 2022. Kapaciteten er ca. 32.000 siddepladser, og komplekset rummer museet for flygtningehellenisme.

Double 2023 og ejerskifte 2024

Med argentinske Matías Almeyda som træner og profiler som Domagoj Vida og Djibril Sidibé hentede AEK i 2022-23 sit tredje double (mesterskab + pokal) – den første siden 1978 – og satte en 14-kampe lang hjemmebanerekord i det nye stadion. I juni 2024 solgte Melissanídis sit 85 %-ejerandel til skibsreder Mários Iliópoulos, mens 10 % fortsat tilhører moderforeningen. Iliópoulos har erklæret ambitioner om yderligere sportslig og økonomisk vækst.

Identitet, emblem og farver

Den byzantinske dobbeltørn

AEK’s logo viser en sort dobbeltørn på gul baggrund – et direkte lån fra Palaiológos-dynastiets symbol og den ortodokse kirkes faner i Konstantinopel. Ørnen bærer sværd og rigsæble og udtrykker både militær styrke og åndelig myndighed. Emblemet blev formaliseret i 1982, redesignet i 1989, 1993 og 2014, hvor en korsfigur blev tilføjet.

Farvernes betydning

• Gul – håbet for en ny begyndelse efter tvangsforflyttelsen i 1922 og reference til den byzantinske kejserfarve.
• Sort – sorgen over de tabte hjem og ofrene for krigen.

Trøjer gennem tiden

Standarddragten er gul trøje, sorte shorts og gule eller sorte strømper. I korte perioder (bl.a. 1927-31 og 1949-54) anvendte holdet sort trøje. I 1990’erne introducerede producenten Kappa bluser med en stor dobbeltørn som vandmærke. Siden 1. juni 2021 leveres tøjet af Nike, efter bl.a. Adidas, Puma og Capelli.

Stadioner og faciliteter

Tidligere hjemmebaner

OPAP Arena – Agia Sofía

• Indviet: 30. september 2022
• Kapacitet: ca. 32.000 siddepladser
• UEFA-kategori 4, klar til internationale finaler
• Indeholder: museum, erhvervscentre, klubkontorer, VIP-suiter

Træningscenteret i Spáta

Siden 2010 har AEK haft et 144 acre stort sportsanlæg med to naturgræsbaner, kunstgræsbane for akademiet, fysioterapi- og cryo-centre samt “Serafeideio” – et mindre stadion til AEK B-holdet.

Organisation, ejerskab og økonomi

Aktiestruktur (2024-)

Økonomiske nøgletal (uddrag)

• Siden 2013 har klubben samlet investeret over 7 mio. € netto i transfermarkedet.
• 2015: Første græske sportsselskab i London Stock Exchanges ELITE-program.

Udvalgte præsidenter

• Konstantínos Spanoudis (1924-?)
• Loukás Bárlos (1974-1981)
• Demis Nikolaídis (2004-2008)
• Dimitris Melissanídis (2013-2024)
• Mários Iliópoulos (2024-)

Titler og meritter

Nationalt

Internationalt

• UEFA Cup – semifinale: 1976-77
• Mesterholdenes Europa Cup – kvartfinale: 1968-69
• Pokalvindernes Cup – kvartfinaler: 1996-97, 1997-98
• Balkans Cup – finalist: 1967

Europæiske resultater og rekorder

Markerede præstationer

• Første græske klub i Champions League-gruppespil (1994-95).
• Længste græske ubesejrede stime i UEFA-turneringer: 14 kampe (2017-18 Europa League + 2018-19 Champions League kvalifikation).
• Største græske sejr i Champions League: 6-1 mod FC Porto (1978-79).
• Ubesjret i alle seks CL-gruppespilskampe 2002-03 (unik UEFA-rekord uden kvalifikation).

Samlet europæisk balance

Tilhængerkultur

Original 21 og fanlandskabet

Den største organiserede fangruppe blev stiftet i 1982 under navnet “Original 21” – en henvisning til den daværende sektion 21 på Nikos Goumas-stadion. Gruppens hovedkvarter, “Dhomatíaki”, ligger på Leofóros Alexándras, og dens filialer dækker hele Grækenland samt diaspora-samfund i Storbritannien, Tyskland og Australien. AEK vurderes konsekvent som en af de tre mest populære klubber i landet.

Venskaber og rivaler

• Venskab: Ultras fra Olympique Marseille og Livorno (det såkaldte venstrefløjstriangel) samt St. Pauli.
• Storkonkurrencer: Panathinaikos (Athen-derby), Olympiakos (P.O.K-arven) samt PAOK og Aris (Athen-Thessaloniki-opgør).

Sange og hymner

Det officielle kampråb “Embrós tis AEK palikária” blev komponeret af Stelios Kazantzidis med tekst af Christos Kolokotronis og indsunget af Mímis Papaïoánnou i 1971. Blandt andre hyldestnumre finder man “ΑΕΚαρα, ΑΕΚαρα” (Christós Sýrpos) og Foívos’ “Μia agápi écho stin kardiá” (2005).

Spillere, rekorder og statistik

Rekordholdere

• Flest kampe: Stelios Manolás – 593 officielle optrædener.
• Flest mål: Mímis Papaïoánnou – 299.
• Flest europæiske mål: Demis Nikolaídis – 26.
• Ligaens topscorer for AEK i alt 24 gange; bl.a. Nestorídis (5), Mávros (2) og Dimitriádis (2).

Nuvarande trup (6. juli 2025)

FIFA-nationaliteter markeret med flag; enkelte spillere kan have dobbelt statsborgerskab.

En-klub-legender

Spillere som Stelios Serafídis, Lakis Emmanouilídis og den nuværende trænerlegende Stelios Manolás har tilbragt hele deres professionelle karriere i AEK-trøjen.

Trænere gennem tiderne

• Kóstas Negrepontis (spillende træner 1939-40)
• Branko Stanković (1968-71)
• František Fadrhonc (1974-77)
• Dušan Bajević (1988-1996, 2002-2004, 2008-2009)
• Fernando Santos (2001-02, 2004-06)
• Manolo Jiménez (2010-11, 2017-18, 2019, 2021)
• Matías Almeyda (2022-)

AEK og det græske landshold

Klubben har leveret 113 landsholdsspillere gennem tiden. Ved EM-triumfen i 2004 var seks AEK-profiler med, heriblandt turneringens spiller Theodóris Zagorákis og kreatøren Vassílis Tsiártas.

Opsummering

På sit 100-års jubilæum i 2024 står AEK Athen som et fyrtårn i græsk fodboldhistorie: født af flygtninge, præget af byzantinsk arv og båret frem af en passioneret fanbase. Klubben har vist en bemærkelsesværdig evne til at rejse sig efter kriser – sportsligt såvel som finansielt – og med et topmoderne stadion, solid økonomi og ambitiøse ejere sigter “Dikéfalos Aetós” mod nye højder både nationalt og på den europæiske scene.