Dejan Lovren

Dejan Lovren (født 5. juli 1989 i Zenica, det daværende Jugoslavien) er en kroatisk professionel fodboldspiller, som primært bestrider rollen som midterforsvarer. Efter markante ophold hos Dinamo Zagreb, Olympique Lyon, Southampton, Liverpool og Zenit Sankt Petersborg vendte han i januar 2023 tilbage til Lyon, inden turen i september 2024 gik videre til græske PAOK, hvor han fortsat er registreret som spiller. Gennem sin karriere har Lovren vundet både nationale mesterskaber, den franske pokalturnering, UEFA Champions League og Premier League, ligesom han i 2018 opnåede VM-sølv og i 2022 VM-bronze med Kroatiens landshold. Han trak sig fra international fodbold i februar 2023 efter i alt 78 A-landskampe.

Tidlige år og baggrund

Lovren kom til verden i Zenica som søn af bosnisk-kroatiske forældre, Silva (født Trgovčević) og Saša Lovren. Barndommen blev præget af Balkankrigene, og allerede som treårig måtte han forlade hjemegnen sammen med familien. De første år i eksil tilbragte de i München, hvor han både begyndte i skole og tog sine første fodboldskridt hos BSC Sendling. Syv år senere blev opholdstilladelsen ikke forlænget, og familien flyttede videre til Karlovac knap 50 kilometer sydvest for Zagreb. Overgangen gav sproglige og sociale udfordringer, da Dejan talte flydende tysk, men kun begrænset kroatisk.

Klubkarriere

Dinamo Zagreb og lån til Inter Zaprešić

I ungdomsårene i Kroatien repræsenterede Lovren først NK Ilovac og siden NK Karlovac, før han i 2004 blev optaget i Dinamo Zagrebs akademi. Han skrev i 2005 en tiårig kontrakt med hovedstadsklubben og debuterede den 10. maj 2006 i den kroatiske liga mod NK Varteks. Allerede to måneder senere blev han udlejet i to sæsoner til NK Inter Zaprešić, hvor han samlede 50 ligakampe og scorede ét mål, samtidig med at klubben sikrede sig oprykning fra den næstbedste række i 2006/07.

Tilbage i Zagreb blev Lovren fast mand i sæsonen 2008/09 med 38 kampe og tre scoringer. Han smagte europæisk klubfodbold i kvalifikationen til Champions League og senere i UEFA Cuppen, hvor han blandt andet nettede mod Sparta Prag. I samme sæson vandt Dinamo både det kroatiske mesterskab og pokalturneringen, hvorefter han i efteråret 2009 fortsatte sit gennembrud med fulde optrædener i Champions-League-kvalifikationen mod Pyunik Yerevan og Red Bull Salzburg.

Olympique Lyon (2010-2013)

I januar 2010 blev kroaten solgt til Olympique Lyon for 8 millioner euro plus potentielle bonusser. Han debuterede kort efter i Coupe de France mod AS Monaco og spillede sin første Ligue 1-kamp den 31. januar 2010 mod Paris Saint-Germain. I begyndelsen var han primært indskifter, men efter sommeren 2010, hvor flere erfarne forsvarere forlod klubben, etablerede han sig som fast starter og viste sin alsidighed ved også at dække begge backpositioner. I november samme år placerede det spanske fodboldmagasin Don Balón ham blandt verdens 100 største talenter.

Den 23. januar 2012 forlængede Lovren kontrakten til 2016 og var senere samme forår i startopstillingen i Coupe de France-finalen, som Lyon vandt 1-0 over Quevilly. Totalt blev opholdet i Rhônedalen på tre og et halvt år, inden han i sommeren 2013 søgte udfordringer i Premier League.

Southampton (2013-2014)

14. juni 2013 underskrev Lovren en fireårig aftale med Southampton for et anslået beløb på 8,5 mio. pund. Hans debut kom 17. august i en 1-0-sejr over West Bromwich Albion, og bare en måned senere scorede han sejrsmålet mod Liverpool på Anfield. Sæsonen bød også på en assist på Old Trafford og et dramatisk opgør mod Sunderland, hvor han både nettede og udgik med en ankelskade, der holdt ham ude 6-8 uger. Trods skadespausen blev hans præstationer anerkendt; Bloomberg Sports placerede ham som den femte højest rangerede Premier-League-spiller i deres Power 50-liste for sæsonen.

Liverpool (2014-2020)

Den 27. juli 2014 rykkede Lovren nordpå til Liverpool som den tredje Southampton-spiller i samme transfervindue, prisen lød på 20 mio. pund – en klubrekord for en forsvarsspiller, indtil Virgil van Dijk ankom i 2018. Debuten bød på en scoring i en venskabskamp mod Borussia Dortmund, mens Premier-League-debuten faldt i åbningsrunden mod netop Southampton.

De første måneder var omskiftelige, og efter en fejl mod Basel i Champions League røg han ud af startformationen. Sæsonen 2015/16 blev vendepunktet; han afgjorde en legendarisk Europa-League-kvartfinale mod Dortmund med et hovedstød i overtiden og blev efterhånden betegnet som en rolig ledertype under Jürgen Klopp. I april 2017 forlængede han til 2021.

Efter Van Dijks ankomst dannede de to et solidt makkerpar. Lovren bar anførerbindet i en 4-3-sejr over Manchester City i januar 2018 og var med i Champions-League-finalen samme forår. Året efter vandt han turneringen, selv om han i finalen mod Tottenham forblev på bænken, og i juni 2020 fuldendte han sit engelske ophold med Premier-League-guld – det første i Liverpool siden 1990 og hans eget første nationale mesterskab uden for Kroatien.

Zenit Sankt Petersborg (2020-2022)

27. juli 2020 skrev Lovren under på en treårig aftale med Zenit for omkring 12 mio. euro. Debutkampen var den russiske Supercup mod Lokomotiv Moskva, som Zenit vandt 2-1. Allerede fire dage senere fik han ligadebut i en 2-0-sejr over Rotor Volgograd, og i næste runde scorede han sit første mål mod Rostov. Efter blot fire måneder blev han udnævnt til kaptajn i fraværet af Artem Dzjuba. Med Zenit vandt han tre russiske mesterskaber i træk samt to Supercups, selv om skader i 2021/22 begrænsede hans spilleminutter.

Tilbage til Lyon (2023-2024)

Den 2. januar 2023 vendte Lovren tilbage til Olympique Lyon med en kontrakt frem til sommeren 2025. Comeback-kampen faldt 11. januar 2023 mod Nantes, hvor han spillede samtlige 90 minutter i et målløst opgør.

PAOK (2024- )

16. september 2024 skiftede Lovren til den græske Super League-klub PAOK på en toårig kontrakt. Dermed begynder et nyt kapitel i en karriere, der allerede har bragt ham til topfodbold i Kroatien, Frankrig, England og Rusland, og nu også i Grækenland.

Landsholdskarriere

Lovren repræsenterede Kroatiens U-17 og U-19-landshold, inden han noterede 20 kampe og én scoring for U-21. Slaven Bilić gav ham første seniorindkaldelse i august 2009, og debutten fulgte 8. oktober samme år i en venskabskamp mod Qatar. Det første landskampsmål blev sat ind den 2. september 2011 mod Malta i EM-kvalifikationen.

Han deltog i VM 2014, VM 2018 og VM 2022 samt i EM 2020 (afviklet 2021). Ved slutrunden i Rusland 2018 spillede han samtlige kampe frem til finalen, hvor Kroatien tabte 2-4 til Frankrig. Fire år senere var han igen fast mand, da kroaterne erobrede bronzen i Qatar. Indimellem var relationen til landstræner Ante Čačić så anspændt, at han blev udeladt af EM 2016-truppen, og i januar 2019 modtog han én kamp karantæne fra UEFA efter kontroversielle udtalelser om Spaniens landshold. Den 23. februar 2023 meddelte Lovren, at han indstillede sin landsholdskarriere med 78 A-kampe og fire mål på cv’et.

Statistik i hovedtræk

• Dinamo Zagreb: 66 officielle kampe (alle turneringer) og 3 mål
• Inter Zaprešić (lån): 50 ligakampe, 1 mål
• Olympique Lyon (1. periode): 102 officielle kampe, 3 mål
• Southampton: 31 Premier-League-kampe, 2 mål
• Liverpool: 185 optrædener i alle turneringer, 8 mål
• Zenit Sankt Petersborg: 63 kampe, 3 mål
• Olympique Lyon (2. periode): kamptal frem til september 2024 ikke fuldt opgjort i de offentlige kilder
• Kroatisk A-landshold: 78 kampe, 4 mål (2009-2023)

Bemærk, at tallene for Lyon-comebacket og PAOK endnu ikke er endeligt opgjort offentliggjort.

Meritter og titler

• Dinamo Zagreb
  – Kroatisk mester: 2005/06, 2008/09
  – Kroatisk pokalvinder: 2008/09
• Inter Zaprešić
  – Vinder af 2. HNL: 2006/07
• Olympique Lyon
  – Coupe de France: 2011/12
• Liverpool
  – Premier League: 2019/20
  – UEFA Champions League: 2018/19
  – UEFA Super Cup: 2019
• Zenit Sankt Petersborg
  – Russisk mester: 2020/21, 2021/22, 2022/23
  – Russisk Supercup: 2020, 2021, 2022
• Kroatiens landshold
  – VM-sølv: 2018
  – VM-bronze: 2022

Derudover modtog Lovren i 2018 den kroatiske orden Reden af Hertug Branimir for sin indsats på landsholdet.

Personlige forhold og øvrige aktiviteter

Lovren bærer sit fornavn efter den montenegrinske fodboldprofil Dejan Savićević, hvilket hans bedstemor Ivanka foreslog. Han behersker kroatisk, tysk, engelsk og fransk. Privat er han gift med barndomskæresten Anita Sekulić; parret har datteren Elena (f. 2012) og sønnen Josip (f. 2015).

Uden for banen har han kastet sig over iværksætteri. I 2013 stiftede han tøjbrandet Russell Brown sammen med sin forlover Lovro Krčar, et projekt der dog ophørte tre år senere. I 2018 lancerede han et nyt brand, Rock Filius, og samme år åbnede han firestjernet hotel Joel i Novalja på øen Pag, opkaldt efter initialerne i børnenes fornavne. Hotellet blev i december 2020 stillet gratis til rådighed for familier ramt af jordskælvet ved Petrinja.

Lovren har været åben om sine egne erfaringer som flygtning og medvirkede i 2017 i dokumentaren Lovren: My Life as a Refugee, produceret af Liverpool FC, hvor han opfordrede til større tolerance over for mennesker på flugt. Han har også gjort sig bemærket med markante holdninger på sociale medier; i april 2022 opsagde han eksempelvis sit abonnement på Disney+ i protest mod selskabets udmeldinger om øget inklusion af LGBT-temaer.

I 2021 fik han en cameo i Jakov Sedlars film The Match og delte lærredet med landsholdskollega Mateo Kovačić. Hans yngre bror, Davor Lovren, er ligeledes professionel fodboldspiller og har senest været på kontrakt i hjemlandet.

Dejan Lovrens historie rummer således både sportslig succes på allerhøjeste niveau og en personlig fortælling om krig, flugt og entreprenørånd – alt sammen elementer, der gør ham til en markant skikkelse i moderne europæisk fodbold.