
Philipp Max
- Født: 30/09-1993 (31 år)
- Nationalitet: Germany
- Højde: 177 cm
- Vægt: 74.0 kg
- Position: Forsvarer
- Trøje #: 3
- Nuværende klub: Panathinaikos

Statistik for Philipp Max i Panathinaikos, på tværs af turneringer, i sæsonen 25/26:
-
0
Kampe (heraf 0 ⬆️) -
0
Minutter -
0
Mål ⚽️ -
0
Assists 🎯 -
🟨 0 • 🟥 0
Kort -
0
Rating ⭐️
Philipp Martin Max, født 30. september 1993 i Viersen tæt ved den tyske-nederlandske grænse, er en tysk venstreback, som siden august 2024 har spillet for Panathinaikos i den græske Super League. Han er kendt for sine lange løb op og ned ad venstre flanke, sine præcise indlæg og en markant offensiv indstilling, der allerede i Bundesliga-årene udløste tilnavnet ”Flankengott”. Max har optrådt tre gange for det tyske A-landshold i 2020 og var med til at vinde sølvmedalje ved de olympiske lege i Rio de Janeiro i 2016. Fodbold ligger til familien: hans far er den tidligere Bundesliga-topscorer Martin Max, mens moderen spillede i den westfalske regionsudtagelse.
Opvækst og ungdomsår
Max’ tidlige år blev præget af faderens skiftende klubadresser i Bundesligaen. Han kom til verden, mens Martin Max repræsenterede Borussia Mönchengladbach, og familielivet fortsatte i det sydtyske, da faderen i 1999 skiftede til TSV 1860 München.
Som seksårig tog Philipp Max sine første organiserede spark til bolden hos SC Baldham i forstaden Vaterstetten øst for München. Talentet førte ham hurtigt videre til TSV 1860 Münchens ungdomsakademi, og i 2007 skiftede han til FC Bayerns prestigefyldte Nachwuchsleistungszentrum. Da Martin Max i 2010 afsluttede sin aktive karriere, flyttede familien til Haltern am See i Ruhr-området, og sønnen fulgte med ind i FC Schalke 04’s talentfabrik Knappenschmiede. I 2012 var han med til at sikre Schalke den tyske A-junior-mestertitel – et tidligt topresultat, der åbnede døren til seniorfodbolden.
Klubkarriere
FC Schalke 04
Sommeren 2012 rykkede Max fra U19-mesterholdet op i Schalkes 2. hold i Regionalliga West, hvor han hurtigt blev fast mand. To korte indhop markerede hans Bundesliga-debut: 25. marts 2014 i Ruhr-derbyet mod Borussia Dortmund (0-0) og tre dage senere, 28. marts 2014, hjemme mod Hertha BSC (2-0). Dermed havde han fået smag for landets øverste række, men udsigten til kontinuerlig spilletid lokkede andetsteds.
Karlsruher SC
I april 2014 underskrev Max en treårig aftale, som fra sommeren 2014 gjorde ham til 2. Bundesliga-spiller i Karlsruher SC. Debuten faldt 27. september samme år mod FC Ingolstadt 04, og fra forårshalvåret 2015 etablerede han sig som førstevalg på venstre back. Han spillede samtlige minutter i sæsonens sidste 17 kampe, leverede én assist og var med, da Karlsruhe som ligaens nummer tre pressede Hamburger SV ud i dramatiske oprykningsplayoff-kampe, der dog endte med samlet 2-3-nederlag. Sæsonen efter nåede han blot én runde – 25. juli 2015 mod Greuther Fürth – før næste skridt i karrieren kom i stand.
FC Augsburg
4. august 2015 købte Bundesliga-klubben FC Augsburg Max som afløsning for Abdul Rahman Baba, der var solgt til Chelsea. Den nytilkomne satte sig straks på venstreback-pladsen og oplevede europæisk fodbold med Augsburg samme efterår. I den første sæson sluttede holdet som nummer 12.
OL-deltagelsen i 2016 betød, at Max missede ligastarten 2016/17, og cheftræner Dirk Schuster testede ham i flere kampe som venstrekant. Den taktiske fleksibilitet blev dog først for alvor udnyttet af den tidligere skolekammerat Manuel Baum, der i sæsonen 2017/18 lod Max bombarde feltet med indlæg og overlap. Resultatet taler for sig selv: 13 målgivende afleveringer – næstflest i Bundesligaen – og ros fra såvel holdkammerater som udenlandske medier. Den engelske avis The Guardian udpegede ham til en af Europas mest forbedrede spillere, mens angriberen Michael Gregoritsch fremhævede, at venstrebacken ”altid præcist ved, hvor angriberne befinder sig”.
Efter en mere ujævn 2018/19-sæson rejste Max sig igen i 2019/20 under Martin Schmidt. Seks assists, otte mål og to dobbeltmål – blandt andet mod Hoffenheim og Fortuna Düsseldorf – vidnede om en forsvarer med offensiv kant. Hans tatoveringer, hyppigt skiftende frisurer og aktive tilstedeværelse på sociale medier gjorde ham samtidig til en identifikationsfigur blandt de yngre Augsburg-fans.
PSV Eindhoven
2. september 2020 skiftede Max til PSV på en kontrakt, der løb til 30. juni 2024. Under landsmanden Roger Schmidt blev han øjeblikkeligt fast mand i et 4-4-2-system, hvor han på venstre side udgjorde modstykket til kaptajn Denzel Dumfries til højre. Defensivt lukkede PSV færrest mål næstefter Ajax, og offensivt leverede Max 12 assists – flere end klubbens topscorer Donyell Malen.
I Europa League-gruppespillet forærede han Malen sejrsmålet mod Granada, og i Æresdivisionen bidrog hans afleveringer til point mod bl.a. Heerenveen og Heracles. Sæsonen 2021/22 begyndte med en triumf i Johan-Cruyff-Schalen over Ajax, men senere fulgte et tidligt farvel til Champions League-kvalifikationen og Europa League. Personligt noteredes Max for seks assists og to mål, mens en COVID-19-infektion holdt ham ude i over en måned. Sæsonen endte igen med sølv i Æresdivisionen, men denne gang toppet af en KNVB-pokalsejr over Ajax. Det tyske fodboldmagasin kicker beskrev ham efterfølgende som ”auffällig” blandt tyskere uden for Europas fem største ligaer.
Eintracht Frankfurt
31. januar 2023 vendte Max hjem til Bundesligaen på en lejeaftale med Eintracht Frankfurt, hvor han genfandt den tidligere PSV-kollega Mario Götze. 26. maj 2023 gjorde Frankfurt skiftet permanent og udstyrede ham med en kontrakt frem til 2026.
Panathinaikos Athen
I begyndelsen af august 2024 søgte Max en ny udfordring og skrev under på en treårig aftale med Panathinaikos. Dermed fortsatte han karrieren i en tredje europæisk liga og tilføjede et nyt kapitel til en allerede alsidig klubhistorik.
Landsholdskarriere
15. juli 2016 blev Philipp Max udtaget til det tyske OL-hold til Rio de Janeiro. Han fik sin første turneringsoptræden, da han i pausen blev sendt på banen mod Fiji i et opgør, som Tyskland vandt 10-0. I kvartfinalen mod Portugal noterede han sig for sin første olympiske scoring til slutresultatet 4-0, og hele truppen kunne efter finalen mod Brasilien hænge sølvmedaljerne om halsen. Som anerkendelse modtog han – sammen med resten af OL-holdet – det tyske Silberne Lorbeerblatt 1. november 2016.
6. november 2020 blev Max for første gang indkaldt til A-landsholdet af Joachim Löw. Han debuterede fem dage senere i en testkamp mod Tjekkiet (1-0) som venstrekant og noterede sig straks en assist. Herefter fulgte to UEFA Nations League-kampe mod Ukraine og Spanien, hvor han ligeledes startede inde. Siden disse tre optrædener i november 2020 har han ikke været benyttet på A-landsholdet.
Spillestil og kvaliteter
Når Max folder sig ud langs venstresiden, drejer det sig sjældent blot om at lukke af bagtil. Han kombinerer høj løbekapacitet med en indlægsfod, som han selv har beskrevet som inspireret af David Beckhams såkaldte ”bananflanker”. Resultatet er en strøm af præcise bolde ind i feltet, der både i Augsburg- og PSV-tiden skabte tocifrede assist-tal.
Den stærke indlægsfod ledsages af forbedrede defensive statistikker; især taklingseffektivitet og positionsspil har fået ros i takt med, at hans internationale erfaring er vokset. Han er desuden anvendelig længere fremme på banen, hvilket flere trænere har udnyttet ved at flytte ham op på kantpositionen, når kampbilledet krævede ekstra offensiv tyngde.
Meritter og hædersbevisninger
- Olympisk sølvmedalje: 2016 (Tyskland)
- Johan-Cruyff-Schale: 2021, 2022 (PSV Eindhoven)
- KNVB-pokalen: 2022 (PSV Eindhoven)
- Tysk A-junior-mester: 2012 (FC Schalke 04 U19)
- Silbernes Lorbeerblatt: 2016 (fælles med OL-truppen)
- VDV 11 (Sæsonens hold i Bundesligaen): 2017/18
- Eredivisie Team of the Month: marts 2022
Privatliv
Philipp Max er søn af den tidligere tyske landsholdsangriber og to-dobbelte Bundesliga-topscorer Martin Max. Moderen var aktiv i den westfalske regionsudtagelse på kvindesiden, og den kombinerede fodboldarv har præget sønnens karrierevalg. Familien har boet i både Nordrhein-Westfalen, Bayern og Mecklenburg, men Max har selv ofte fremhævet årene i München-området som formende – både sportsligt og menneskeligt.
Uden for banen er han kendt for et farverigt udtryk med iøjnefaldende tatoveringer og skiftende frisurer samt en engageret tilstedeværelse på sociale medier, hvor han blandt andet deler indblik i træningsrutiner, familie- og klubliv. Disse karaktertræk har gennem årene gjort ham til en populær profil blandt især yngre fans i de klubber, han har repræsenteret.