Medvirkende i Easy A

Hvad har en high-school-komedie fra Californien dog at gøre med en side, der normalt svælger sig i olivenfarvede fodboldbaner og græske tribune-sange? Ganske meget, viser det sig, når filmen hedder Easy A - for lige som A’et er det første bogstav i det græske alfabet, er Emma Stones Olive Penderghast det bankende hjerte i en film, der blev hele verdens nye yndlingskomedie i 2010.

I denne guide dykker vi ned i hele rollelisten, fra stjerner som Emma Stone og Penn Badgley til de små, men uundværlige bioptrædener, der løfter Olives univers. Vi trækker også forhænget til side og kigger bag kulisserne: instruktør Will Gluck, de grin-garanterende producere og det studie, der gav os et af 10’ernes mest charmerende coming-of-age-værker. Og endelig zoomer vi ind på filmens temaer om rygter, ry og high-school-hierarkier - problemstillinger, der er ligeså aktuelle på en skolegang i Orestiada som på en campus i Californien.

Så spænd sikkerhedsbæltet - eller måske bare din røde bogstav-broderede cardigan - og lad os sammen udforske skuespillerne, cameos, produktionen og den vedvarende buzz, der gør Easy A til en film, man stadig gerne scorer topkarakterer for. Klar på en nem A?

Medvirkende i Easy A: Hovedrollerne og deres roller

Filmens succes hviler i høj grad på et veloplagt ensemble, der hver især tilfører Olives high-school-univers kant, humor og hjerte. Her er en gennemgang af de vigtigste spillere og hvorfor deres figurer er uundværlige for historien:

1. Emma Stone - Olive Penderghast
   Filmens absolutte omdrejningspunkt. Olive starter som usynlig junior, men lader et harmløst rygte få frit løb for at teste, hvor langt et image kan bære i en verden, hvor popularitet er valuta. Emma Stones charme, selvironi og perfekt timede one-liners gør, at publikum hele tiden holder med Olive - også når hun har mistet kontrollen over sit eget narrativ.
2. Penn Badgley - “Woodchuck” Todd
   Barndomsvennen, skolens maskot og kærlighedsinteresse. Todd fungerer som Olives moralske kompas; han ser igennem rygterne og minder hende om, hvem hun var, før historien tog fart. Penn Badgley spiller rollen med tilbagelænet varme, der giver filmen et romantisk anker uden at stjæle fokus.
3. Amanda Bynes - Marianne Bryant
   Selvudnævnt kristen moralvogter, der forvandler Olives lille løgn til et skolepolitisk korstog. Bynes kombinerer overlegen komisk timing med underliggende usikkerhed, hvilket gør Marianne til både irritationsmoment og en satirisk kommentar til fordømmelse og gruppetænkning.
4. Dan Byrd - Brandon
   Den mobbede klassekammerat, der beder Olive om et fingeret hookup, så han kan slippe for homofobiske overgreb. Brandon er katalysatoren for den løgne-økonomi, der følger. Byrd leverer både humor og sårbarhed og illustrerer filmens tema om, hvor langt man vil gå for accept.
5. Thomas Haden Church - Mr. Griffith
   Den velmenende engelsklærer, der bruger The Scarlet Letter i sin undervisning - et åbenlyst spejl for Olives situation. Church giver figuren tørt intellekt og et oprigtigt ønske om at støtte sine elever, selv når han bliver fanget i voksnes egne fejltrin.
6. Lisa Kudrow - Mrs. Griffith
   Skolens guidance counselor - og Mr. Griffiths kone - som afslører den voksnes verden som ligeså rygte-plaget som high school. Kudrow kombinerer sit komiske talent med tragikomisk patos, når hendes affære med Micah og et påstået klamydiarygte sender Olive endnu længere ud på dybt vand.
7. Patricia Clarkson - Rosemary Penderghast
   Olives frisindede mor, hvis skæve livsfilosofier (“I had a similar situation in the ‘70s…”) giver datteren mod. Clarksons naturlige kemi med Emma Stone beviser, at stærke forældrefigurer også hører til i teenkomedier.
8. Stanley Tucci - Dill Penderghast
   Far med deadpan-humor og ubegrænset støtte til sin datter: “Who made the family toast schedule?” Tucci stjæler næsten hver scene og balancerer filmens temaer med en lethed, der gør familien Penderghast til et publikumshit.
9. Malcolm McDowell - Principal Gibbons
   Skolens excentriske rektor, hvis korte - men mindeværdige - optrædener understreger det bureaukratiske kaos, Olive må navigere i. McDowells autoritet og tørre sarkasme giver filmen ekstra bid.
10. Aly Michalka - Rhiannon Abernathy
    Olives bedste (og lidt selvoptagede) veninde, der hurtigt vender fascination til jalousi. Michalka rammer teenagevolatiliteten præcist og viser, hvordan sladder kan teste venskabers holdbarhed.
11. Cam Gigandet - Micah
    Marianne Bryants ældre, evangeliske kæreste, som startede en affære med Mrs. Griffith og derved sætter turbo på rygterne om Olive. Gigandet giver rollen skæv charme og antyder samtidig hykleriet blandt de “fromme”.

Sammen skaber de elleve skuespillere et sprudlende mikrokosmos af teenageliv, hvor rygter spreder sig hurtigere end SMS-beskeder, og hvor selv de voksne har svært ved at holde facaden. Resultatet er en moderne “Scarlet Letter” - båret af sit ensemble og især Emma Stones stjerneskudspræstation.

Biroller, cameos og hele rollelisten

Selv om Easy A står og falder med Emma Stones Olive, er det mylderet af biroller og små optrædener, der giver historien sin sprudlende dynamik. Nedenfor finder du et overblik over de personer, som - i større eller mindre grad - farver Olives hverdag på Ojai North High.

Farverige bipersoner, der sætter scenen

1. Fred Armisen - Pastor
   Komiker-veteranen dukker op som den selvretfærdige præst, der sammen med Marianne forsøger at bringe “moral” tilbage til skolen.
2. Juliette Goglia - Eighth-Grade Olive
   I en kort, men morsom flashback-sekvens spiller hun Olive som pre-teen og giver publikum et glimt af helt tidlige gloser om rygter og renommé.
3. Jake Sandvig - Anson
   Den charmerende, men lettere ubehjælpsomme Anson inviterer Olive på date - i håb om netop at drage fordel af hendes nye ry.
4. Bryce Clyde Jenkins - Chip
   Olives lillebror, der leverer flere af filmens deadpan-replikker og minder os om, at skørheden i familien Penderghast ikke kun skyldes forældrene.
5. Johanna Braddy - Melody Bostic
   Cheerleader og rygtespreder, der med få scener demonstrerer, hvor hurtigt high-school-sladder kan tage fart.

Flere klassekammerater og skolens personale

• Mahaley Patel - Nina
• Jameson Moss - Evan
• Blake Hood - Kennedy Peters-Booth
• Neil Soni - Zia
• Braeden Lemasters - Eighth-Grade Kid
• Andrew Fleming - Lægen
• Yolanda Snowball - Receptionist
• Stacey Travis - Mariannes mor
• Bonnie Burroughs - Micahs mor
• Eddie Applegate - Micahs bedstefar
• Norma Michaels - Micahs bedstemor

Særlige cameos - Når man blinker, går man glip af dem

Instruktøren Will Gluck har krydret filmen med små overraskelser:

• Rawson Marshall Thurber - “Quiznos Guy” (instruktøren bag Dodgeball kigger forbi som sandwich-ekspedient).
• Max Crumm, Jeremiah Hu, Jessica Jann m.fl. - Drama- holdet (Pontius, Judas, Jezebel) der sætter et musikalsk spin på “The Scarlet Letter”.
• Fred Armisen - nævnt ovenfor, men fortjener gentagelse for sin karikerede præst.

Uncredited optrædener

Nogle skuespillere figurerer ikke i rulleteksterne, men eagle-eyed seere kan spotte dem:

• Micah Van Hove - Stoner
• Yoshi Sudarso - Eric Ling
• Chris De Lorenzo - Tilskuer i gymnastiksalen

Den komplette rollelisten (a-å)

Fra præster og præsterende forældre til syngende servitricer: hver eneste af disse figurer - hvor lille rollen end er - medvirker til at bygge den absurde, men genkendelige high-school-verden, der gør Easy A så mindeværdig.

Bag kulisserne: Instruktør, producenter og produktion

Når man skræller high-school-sladderen, de skarpe oneliners og Emma Stones uimodståelige charme væk, står Easy A tilbage som et produkt af et lille, men særdeles veltrimmet hold filmskabere, der alle havde én ting tilfælles: De ville lave en vittig, kvik og hjertevarm teenkomedie, som kunne måle sig med genrens klassikere. Nedenfor kigger vi nærmere på de vigtigste kræfter bag kameraet - og på de fakta, der rammesætter selve produktionen.

Instruktøren: Will gluck

Will Gluck kom til projektet med én spillefilm i bagagen (Fired Up!, 2009) og en solid baggrund som manuskriptforfatter og tv-producer. Hans signatur er den rappe dialog og en skæv, selvironisk tone, som man også fornemmer i senere titler som Friends with Benefits (2011) og Annie (2014). Til Easy A fungerede Gluck både som instruktør og script doctor; han finpudsede Bert V. Royals manuskript og skruede tempoet op, så historien føles lige så frisk i dag, som da den ramte biograferne.

Gluck driver desuden produktionsselskabet Olive Bridge Entertainment (opkaldt efter Glucks barndomsgade), der stod som medproducer på filmen. Hans dobbelte rolle både foran og bag skrivebordet gav ham stor kreativ kontrol - fra casting af Emma Stone til valget af filmens energiske pop-soundtrack.

Producenterne: Zanne devine & will gluck

1. Zanne Devine - erfaren producent med titler som I, Tonya og Easy A på CV’et. Devine er kendt for at spotte projekter, der balancerer skarp humor og kant, og hun håndterede logistik, budget og studieforventninger.
2. Will Gluck - trak dobbeltlæsset som både instruktør og producer. Hans tilstedeværelse i begge lejre sikrede, at den humoristiske tone forblev intakt hele vejen fra manuskript til klipperum.

Produktionsselskaberne

• Screen Gems - et datterselskab under Sony Pictures, specialiseret i mellemstore, ofte genredrevne film. Screen Gems håndterede finansiering, markedsføring og distribution.
• Olive Bridge Entertainment - Will Glucks eget selskab, som gav filmen et mere personligt præg og smidige beslutningsgange under optagelserne.

Nøgletal & produktionsfakta

*Tal og lokationer er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

Arbejdsprocessen

Optagelserne forløb over blot seks uger - et stramt skema, som krævede præcis planlægning. Gluck insisterede på et energisk set, hvor skuespillerne fik lov at improvisere punchlines og små reaktioner. Ifølge både Emma Stone og Penn Badgley blev mange af filmens mest mindeværdige øjeblikke til på stedet, fordi instruktøren gav plads til at “lege” foran kameraet.

Post-produktionen blev via Screen Gems’ studie­faciliteter holdt inden for budget og tidsplan. Filmens farvestrålende look - med solbeskinnede californiske kulisser og varme efterårsnuancer - blev forstærket i color-grading for at give publikum en følelse af både nostalgi og nutidens tempo.

Resultatet

Kombinationen af Glucks præcise komiske timing, Devines produktions­overblik og Screen Gems’ distributionskraft gjorde Easy A til en af 2010’s positive overraskelser. Filmen indtjente næsten ti gange sit budget, sikrede Emma Stone et Golden Globe-nominering og cementerede Will Gluck som en instruktør at holde øje med. Ikke dårligt for et projekt, der startede som et lille “letter A”-inspireret pitch om rygter i gymnasiet.

Temaer, tone og andre interessante fakta

Uanset om man ser Easy A for første gang eller genser den for tiende, er det slående, hvor friskt filmens centrale temaer stadig føles mere end et årti efter premieren. Nedenfor samler vi de vigtigste pointer om temaer, tone og tidsløs relevans - krydret med et par nørdede fun-facts til samtalen bagefter.

1. Temaer: Rygter, ry og (u)synlig magt på high school

1. Rygter som handelsvare
   Olives “ry” bliver hurtigt en valuta, som både hun selv og andre forsøger at veksle til social kapital. Rygtet om hendes påståede seksuelle eskapader spreder sig som steppebrand - og filmen viser, hvor lidt fakta egentlig betyder, når først historien er god nok.
2. Slut-shaming og dobbeltmoral
   Historien læner sig tydeligt op ad Nathaniel Hawthornes roman The Scarlet Letter. Ligesom Hester Prynne får Olive et metaforisk (og til tider helt bogstaveligt) “A” på brystet. Filmen konfronterer den kønnede dobbeltstandard, hvor piger straffes hårdere for samme adfærd som drenge bliver hyldet for.
3. Selviscenesættelse vs. autenticitet
   I jagten på opmærksomhed manipulerer Olive rygtet aktivt - men må også sande, at selvkontrol er illusorisk, når først narrativet overlades til sladderens centrifuge. Hun ender med at live-streame sin egen “sandhed”, længe før TikTok gjorde det almindeligt.
4. Tro og moral
   Via Marianne og skolens religiøse gruppe får filmen sat spot på moralens kamæleon-karakter: Den kan være højrøstet og dømmende, men samtidig styret af misundelse og egeninteresse.

2. Tonen: Rap dialog & 80’er-nostalgi remixet til 2010’erne

• Skarp, selvbevidst humor: Manuskriptet er pakket med one-liners, meta-referencer og blink til kameraet (bogstaveligt talt, når Olive taler direkte ind i webcam). Tempoet er højt, men uden at ofre de emotionelle øjeblikke.
• John Hughes-arv: Instruktør Will Gluck hylder 80’ernes high-school-klassikere (Breakfast Club, Ferris Bueller’s Day Off m.fl.) - Todd ankommer endda i “lawn-mower”-scenen til tonerne af Simple Minds. Denne nostalgiske tone gør filmen varm frem for kynisk.
• Familiedynamik som komisk kompas: Olives forældre (Patricia Clarkson & Stanley Tucci) stjæler scenerne med dead-pan visdom, der balancerer teen-dramaet med voksenperspektiv og giver publikum åndehuller af ren feel-good.

3. Hvorfor den blev (og er) anmelderrost

4. Målgruppe og tidløshed

Primært sigtet mod teen- og YA-publikummet, men filmen får også forældre og ældre seere med ombord via meta-humoren og de veloplagte voksne biroller. I dag, hvor rygter spredes på få sekunder via stories og snaps, føles Olives kamp for at kontrollere sit narrativ næsten profetisk. Historien minder os om, at:

• Du ejer aldrig helt den fortælling, andre laver om dig.
• Ironi kan blive til realitet hurtigere end du kan sige “retweet”.
• Ærlig selvrefleksion (og et stærkt støttenetværk) slår likes i længden.

5. Sjove facts til nørderne

1. Filmen blev skudt i det solrige Ojai, Californien - ikke i staten Georgia, som skolens “O-jai” maskot ellers driller med.
2. Penn Badgley (Todd) træner faktisk som cheer-mascot i kostumet Woodchuck udelukkende for filmen; skuespilleren er højdeangst.
3. Amanda Bynes’ sidste spillefilm før hun lagde karrieren på pause.
4. Will Gluck genbrugte flere sangnumre fra sin tidligere film Fired Up!, bl.a. Natasha Bedingfields “Pocketful of Sunshine”.
5. Stanley Tucci og Patricia Clarkson improviserede størstedelen af deres par-dialog - meget af materialet kom med uden omskrivning.

Resultatet? En film, der stadig er “A-materiale” - letbenet, men med substans nok til at starte en klassediskussion om rygter, køn og karakterdannelse. Det er derfor Easy A bliver ved med at score høje karakterer hos både kritikere og publikum.