Lindsay Rose

Lindsay Rose, født 8. februar 1992 i Rennes, er en mauritisk landsholdsspiller, der igennem en karriere på snart to årtier har bevæget sig fra lokale amatørbaner i Bretagne til store stadions i Frankrig, Grækenland og Polen, altid som central forsvarsspiller med fokus på fysik, duelstyrke og lederansvar. Han har repræsenteret både franske ungdomslandshold og – efter et nationalt skifte – det mauritiske A-landshold, ligesom han har markeret sig som fagforeningsrepræsentant i den franske spillerorganisation UNFP. Karrierens seneste kapitler rummer et succesfuldt ophold i Aris Thessaloniki, en pokaltitel med Legia Warszawa og, ved udgangen af 2023, et kontraktophør i Polen, hvilket har skabt spekulationer om et muligt comeback i den græske Super League.

Opvækst og ungdomsår

Interessen for fodbold tog form allerede i oktober 1998, hvor den seksårige Rose meldte sig ind i kvarterklubben CPB Blosne i det sydlige Rennes. Han blev hurtigt opslugt af sportens disciplin og fællesskab, og knap to år senere, i juni 2000, skrev han sig ind i ungdomsafdelingen hos Stade Rennais, hvor han tilbragte ni sæsoner. Da Rennes i 2009 valgte ikke at tilbyde ham en professionel kontrakt, forlod han barndomsbyen og rykkede til Stade Lavallois, hvor resten af ungdomsuddannelsen blev færdiggjort, og hvor seniorspringet ventede.

Klubkarriere

Stade Lavallois – de professionelle skridt (2010-2013)

Debuten i Ligue 2 faldt 9. april 2010 mod Châteauroux, hvor Rose, blot 18 år gammel, startede inde i et målløst opgør. Tre uger senere, 21. maj 2010, underskrev han sin første professionelle kontrakt på tre år. I sæsonen 2010-11 etablerede han sig som fast mand med 22 kampe (18 som starter) og scorede sit første seniormål 18. marts 2011 i en 2-1‐sejr ude mod Grenoble. Præstationerne blev bemærket af fodboldmagasinet France Football, der rangerede ham blandt Lavals bedst bedømte spillere det år. Han forblev nøglespiller i 2011-12 med 29 fulde kampe, og i september 2011 forlængede klubben aftalen til 2014. Halvandet år senere forlod han dog Mayenne efter kontinuerlig spilletid i efteråret 2012-13 for at prøve kræfter med Ligue 1.

Valenciennes FC – første møde med Ligue 1 (2013-2014)

15. januar 2013 skiftede Rose til Valenciennes på en 3½-årig aftale og valgte samtidige at lade Daphnée Bravard, en af de få kvindelige agents i fransk topfodbold, repræsentere sig. Han debuterede i landets bedste række 19. januar 2013 som indskifter i 1-1-opgøret mod Ajaccio og blev en uge senere for første gang startet inde mod Lyon. Siden fulgte 12 startpladser på forårssæsonen, og 11. maj 2013 kom det første Ligue 1-mål – passende nok mod barndomsklubben Rennes i en 4-1-sejr. Fremgangen blev midlertidigt bremset af en korsbåndsskade i oktober 2013, som holdt ham ude indtil april 2014.

Olympique Lyonnais – et nyt niveau og hård konkurrence (2014-2016)

I juli 2014 betalte Olympique Lyonnais 1,8 mio. € for forsvareren, der skrev under for fire år. Han fik europæisk debut i Europa League-kvalifikationen mod Mladá Boleslav, men førstesæsonen endte med blot 12 starter, hvilket han selv beskrev som en ”læreperiode”. Efterårssæsonen 2015 blev vanskelig; efter et internt sammenstød med midtbanespilleren Corentin Tolisso blev Rose i oktober 2015 sat uden for førsteholdstruppen, og inden jul havde han blot spillet 90 minutter – ude mod Bordeaux.

FC Lorient – nyt miljø, ny start (2016-2019)

For at genvinde spilletid blev han 31. januar 2016 udlejet til FC Lorient frem til sommeren 2016 med købsoption. Han gled omgående ind som en del af midterforsvaret sammen med Zargo Touré og erstattede Lamine Koné, der var solgt til Sunderland. Lejeaftalen blev efter sæsonen gjort permanent med en fireårig kontrakt. I Bretagne fandt Rose rytmen igen, men i januar 2019 åbnede sig en mulighed for udenlandserfaring.

Aris Thessaloniki – gennembrud i den græske Super League (2019-2021)

24. januar 2019 ankom han til Aris på en seks måneders lejeaftale. Allerede 3. marts scorede han sit første mål, der lukkede en 2-0‐sejr over AEK Athen i kampen om europæiske pladser. Den 31. marts udlignede han til 1-1 mod OFI i et opgør, som Aris vandt 3-1. Indtrykket var så positivt, at klubben 29. juni 2019 tilbød en treårig permanent kontrakt. I 2019-20-sæsonen fulgte en række vigtige scoringer: 2. november 2019 et langskud i 1-1-kampen mod Panionios, 4. januar 2020 en hovedstødsscoring i 4-2-sejren over rivalerne PAOK og 19. januar 2020 endnu en fuldtræffer, denne gang i et 4-2-nederlag til Olympiakos. Aris takkede i april 2020 nej til et tilbud på omtrent 600.000 € fra Røde Stjerne Beograd, og Rose forblev ankermand i defensiven.

Legia Warszawa – polsk eventyr og pokaltriumf (2021-2023)

2. juli 2021 skiftede Rose til Legia Warszawa med en treårig kontrakt. Han fik officiel debut i Champions League-kvalifikationen mod Bodø/Glimt og scorede sit første Legia-mål 28. oktober 2021 i den polske pokalturnering mod Świt Szczecin. Sæsonen 2022-23 kulminerede med en pokaltitel, hvor Legia triumferede i den nationale finale. Den 29. december 2023 ophævedes kontrakten imidlertid gensidigt, og rygter om et muligt gensyn med Aris tog fart, uden at nogen aftale pr. dags dato er offentliggjort.

Nuværende status

De tilgængelige kilder er ikke fuldt afklaret om Roses klubtilhørsforhold efter nytår 2023/24. Introduktioner, der omtaler ham som Aris-spiller, står i kontrast til det dokumenterede kontraktophør i Warszawa, og der foreligger endnu ingen bekræftet meddelelse om en ny, underskrevet aftale.

Landsholdskarriere

Roses første internationale kampe kom med Mauritius’ U17-hold i 2008. Herfra blev han spottet af Frankrigs fodboldforbund og optrådte mellem 2009 og 2012 for de franske U18-, U19- og U20-landshold. I 2013 modtog han sin eneste udtagelse til det franske U21-hold (espoirs). April 2016 figurerede hans navn på Raymond Domenechs 58-mands bruttoliste til et bretonsk regionalhold; projektet blev dog skrinlagt, da en planlagt Afrika-turné aldrig blev realiseret.

Oktober 2017 erklærede Rose officielt, at han fremover ville repræsentere Mauritius. Debuten lod vente på sig til 22. marts 2018, hvor ønationen vandt 1-0 i en venskabskamp mod Macau. Han har siden været en fast del af truppen, om end det præcise antal landskampe ikke fremgår af de tilgængelige data.

Spillestil

Som midterforsvarer er Rose kendt for sin fysik, luftstyrke og evne til både at dirigere bagkæden og true offensivt på dødbolde. Hans periode i græsk fodbold fremhæves ofte som eksemplet på en spiller, der både kan håndtere intense lokalopgør og tage ansvar i kampe om europæiske pladser. Korsbåndsskaden i 2013 viste hans mentale robusthed, da han knap et halvt år efter allerede var tilbage på topniveau.

Engagement uden for banen

Roses interesse for kollektive spillervilkår kom for alvor til udtryk i FC Lorient-tiden, hvor han sammen med Felipe Saad fungerede som UNFP-klubrepræsentant i sæsonen 2018-19. 9. november 2020 blev han valgt ind i spillerforeningens bestyrelse, en post han genvandt ved genvalget i december 2022.

Meritter

• Polsk Pokalvinder: 2022-23 med Legia Warszawa

Statistik (udvalgte nedslag)

Det fulde kamp- og målregnskab pr. 25. december 2023 fremgår af officielle ligaregistre; blandt de vigtigste milepæle kan nævnes:

• Debut i Ligue 2: 9. april 2010 (Laval – Châteauroux)
• Første professionelle mål: 18. marts 2011 (Grenoble – Laval 1-2)
• Første Ligue 1-mål: 11. maj 2013 (Valenciennes – Rennes 4-1)
• Europæisk debut: Sommeren 2014, EL-kvalifikation mod Mladá Boleslav
• Første mål for Aris: 3. marts 2019 (Aris – AEK 2-0)
• Første mål for Legia: 28. oktober 2021 (Świt Szczecin – Legia, polsk pokal)

En detaljeret opgørelse over kampe og scoringer kan findes i de nationale ligadatabaser samt hos Mauritius’ fodboldforbund.

Afsluttende bemærkninger

Lindsay Rose fremstår som en alsidig midterforsvarer, der har demonstreret både tekniske færdigheder og organisatorisk forståelse i flere europæiske ligaer, samtidigt med at han har taget aktiv del i spillernes faglige rettigheder. Overgangen fra franske ungdomslandshold til mauritisk A-landshold vidner om en spiller, der ikke alene søger sportslig udvikling, men også en kulturel og personlig forankring i sine rødder. Hvor fremtiden bringer ham hen efter ophøret i Legia Warszawa, vil formentlig blive afgjort i løbet af de kommende transfervinduer, men karrieren hidtil vidner om en professionel, der både på og uden for banen har sat markante aftryk.