Aris Thessaloniki F.C. – på dansk oftest blot kaldet Aris – er et af Balkans ældste og mest traditionsrige fodboldnavne, hvis rødder går tilbage til 25. marts 1914, hvor en gruppe gymnasiaster i Thessalonikis østlige bydel mødtes på et lokalt kafferi og besluttede at stifte en klub i den græske nationaldags ånd. Siden da har den gul-sorte klub, opkaldt efter krigsguden Ares, udviklet sig fra lokal pionér til national magtfaktor, hædret med tre officielle græske mesterskaber, én pokaltitel og en lang række historiske bedrifter både inden- og udenfor landets grænser.

Her på Græsk Fodbold kan du læse meget mere om Aris Thessaloniki. Vi bringer dig de seneste Aris Thessaloniki kampe, vi viser dig alle de aktuelle Aris Thessaloniki stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Aris Thessaloniki og klubbens historie samt en oversigt over alle Aris Thessaloniki spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Aris Thessaloniki i sæsonen her på Græsk Fodbold.

Aris Thessaloniki Stillinger

Se de aktuelle Aris Thessaloniki stillinger herunder, for alle turneringer som Aris Thessaloniki deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Aris Thessaloniki Kampe

Her kan du se alle de kampe som Aris Thessaloniki skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Aris Thessaloniki.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Aris Thessaloniki kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Aris Thessaloniki Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Aris Thessaloniki kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Aris Thessaloniki Spillere

Her kan du se alle spillere på Aris Thessalonikis hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Aris Thessaloniki Historie og Info

Aris Thessaloniki F.C. – på dansk oftest blot kaldet Aris – er et af Balkans ældste og mest traditionsrige fodboldnavne, hvis rødder går tilbage til 25. marts 1914, hvor en gruppe gymnasiaster i Thessalonikis østlige bydel mødtes på et lokalt kafferi og besluttede at stifte en klub i den græske nationaldags ånd. Siden da har den gul-sorte klub, opkaldt efter krigsguden Ares, udviklet sig fra lokal pionér til national magtfaktor, hædret med tre officielle græske mesterskaber, én pokaltitel og en lang række historiske bedrifter både inden- og udenfor landets grænser.

Aris’ identitet er uløseligt knyttet til Thessalonikis multikulturelle ånd: i mellemkrigsårene var klubben talerør for byens spirende middelklasse såvel som for de brede samfundslag af makedonere, pontere, armeniere og sefardiske jøder, som fandt fælles fodslag på og omkring klubbens første hjemmebaner. I dag står Aris fortsat som et kulturelt pejlemærke med stærke sociale rødder, en dedikeret fanscene og en voksende forretningsstruktur, der i de seneste år har muliggjort et ambitiøst løft af både infrastruktur og sportslig målsætning.

I det følgende præsenteres en detaljeret, kronologisk og tematisk fremstilling af Aris Thessalonikis fodboldhistorie, organisation, stadion, tilhængerkultur, statistikker og meritter, struktureret i en lang række hoved- og underafsnit, der tilsammen giver et helheds­billede af klubben, dens bedrifter og dens betydning for byen ved Thermaikosbugten og for det græske fodboldlandskab som helhed.

Grundlæggelsen og de første år

En national dag som fødselsdag

Initiativtagerne valgte bevidst 25. marts 1914 som stiftelsesdato, idet netop denne dato markerer Grækenlands uafhængighedsdag. Klubben fik navnet “Ποδοσφαιρικός Σύλλογος Άρης” og farverne gult og sort, farver med byzantinsk reference og historisk betydning i Makedonien. Allerede fra første paragraf i klubbens vedtægter blev det slået fast, at Aris skulle træne udøvere “af alle sociale klasser”, ligesom både kvinde- og ungdomsafdelinger tidligt blev inkluderet.

De første kampe og lokal dominans

Den allerførste registrerede officielle kamp fandt sted i 1923 mod bysbørnene fra Iraklis og endte med en Aris-sejr på 1-0. Samme år tog Aris sit allerførste trofæ, da klubben vandt det af YMCA organiserede Thessaloniki-mesterskab. Årene 1923-1926 blev starten på en gul-sort dominans i regionen: holdet sikrede sig de lokale titler i 1923-24, 1925-26 og 1927-28 – ofte via overbevisende sejre mod PAOK, Iraklis og andre historiske klubber fra Nordgrækenland.

Mellemkrigstidens storhedstid (1920’erne-1930’erne)

Det første nationale mesterskab – 1928

I sæsonen 1927-28 blev Aris første officielle mester i det, der regnes som det første panhelleniske mesterskab. Med Thomas Kessler som træner og profiler som Savvas Vogiatzis og Nikos Aggelakis besejrede holdet Athen- og Piraeus-mestrene Atromitos og Ethnikos og cementerede Thessalonikis plads på det nationale fodboldkort.

Andet mesterskab – 1932

Fire år senere, nu under tjekkiske De Valer, gentog Aris kunststykket. Sæsonen huskes især for 7-0-triumfen over Panathinaikos i Thessaloniki, 6-1 mod Apollon Smyrni og 3-0-udesejre over såvel Olympiakos, PAOK som AEK. Angrebsduoen Kitsos-Aggelakis scorede tilsammen 29 af holdets mål og delte topscorer-titlen.

Udvikling på og uden for banen

I 1926 omdøbtes klubben til “Αθλητικός Σύλλογος Άρης Θεσσαλονίκης” for at favne de nye sportsgrene, der var kommet til under den hastigt voksende organisationsparaply, og samtidig skabte klubben en unik tradition som den første græske klub, der inviterede udenlandske hold til træningskampe; i 1923 slog Aris serbiske BSK Beograd 3-1, og året efter vandt man 5-0 over Omladina fra Bitola.

1940’erne – besættelse, krig og tredje mesterskab

Den svære krigstid

Den italienske invasion i oktober 1940 standsede al organiseret sport, men selv under tysk besættelse deltog Aris-spillere i uofficielle påsketurneringer. Først i 1945-46 blev regulært turneringsspil genoptaget, og her demonstrerede klubben sin overlevelsesevne ved – trods materialemangel og et krigstræt mandskab – at vinde Thessaloniki-mesterskabet og siden den nationale slutrunde mod AEK og Olympiakos.

Mesterskabet 1946

Med spillende træner Dionysis Kaltekis, veteranerne Kleanthis Vikelidis og Michalis Koloniaris samt den nye målscorer Angelos Vassiliadis vandt Aris en skæbnesvanger 1-0-kamp mod Olympiakos i Thessaloniki og fulgte op med 4-1 over AEK en uge senere. Det sikrede klubbens tredje og foreløbig sidste græske mesterskab.

Efterkrigstidens infrastruktur og 1950’ernes epoke

Fra Mars-marken til Charilaou

Allerede i 1949 opnåede Aris ejendomsretten til et område i bydelen Charilaou takket være stor­donoren Asterios Giouvanakis, der egenhændigt betalte 400.000 drakmer til grund­ejeren E. Charilaos. Med yderligere et lån på 300.000 drakmer fra Nationalbanken og frivilligt arbejde fra spillere og fans stod den nye hjemmebane klar til indvielse 4. november 1951. Kapaciteten var dengang 10.000 tilskuere og har siden gennemgået flere udbygninger, senest en total renovering i 2004.

Pokaloplevelser og lokale rivaler

I 1950 nåede Aris for fjerde gang pokalfinalen, men tabte 0-4 til AEK. Året efter åbnede man stadionet med en venskabskamp mod Olympiakos, og i 1953 generobrede Aris Thessaloniki-mesterskabet efter et dramatisk omkamp-opgør mod Iraklis, vundet 1-0 af Angelo Papangelou i det 87. minut.

Genopblomstring og cup-triumf (1960’erne-1970’erne)

Mere europa – de første internationale skridt

I 1960’ernes begyndelse kæmpede klubben mod nedrykning, men en talentfuld generation med målvogteren Nikos Christidis, midtbanedirigenten Kouis og angriber Alexiadis fik gradvist vendt skuden. I 1964 debuterede Aris i Messeby-turneringen mod AS Roma – 0-0 hjemme foran over 30.000 tilskuere, men 0-3 i returkampen.

Pokalsejren 1970

Sæsonen 1969-70 står som klub­historisk høj­punkt: Efter at have slået Panathinaikos 2-1 i ottendedelsfinalen og vundet 1-0 over Olympiakos i semifinalen, mødte Aris rivalen PAOK i Grækenlands første tv-transmitterede finale. 50.000 tilskuere – heraf mange neutrale – så Miltos Keramidas score kampens eneste mål efter otte minutter, mens PAOK brændte et straffespark midtvejs i første halvleg. Thessaloniki fik dermed sin første pokaltriumf uden for Athen-Piraeus-aksen.

Stabile liga-placeringer og europæiske resultater

I ligaen blev Aris i samme periode et fast medlem af top-6. I 1978-79 vandt holdet samtlige 17 hjemmekampe – en hidtil uslået græsk rekord – og opnåede tredjepladsen. I UEFA-regi blev 1979-80 legendarisk: Benfica blev sendt ud med 3-1 hjemme og 0-2 ude (samlet 3-3, videre på udebanemål), hvorefter Perugia med Paolo Rossi blev besejret 1-1 hjemme og 3-0 ude. I ottendedelsfinalen satte Michel Platinis Saint-Étienne dog en stopper for eventyret.

1980’ernes professionalisme og faldende kurve

Dramaet i Volos 1980

Den græske liga 1979-80 endte med pointlighed mellem Aris og Olympiakos. På trods af en reglementsændring midt i turneringen – mål­difference blev skrottet til fordel for playoff – accepterede Aris udfordringen. 24. maj på Panthessaliko i Volos dominerede de gul-sorte første halvleg (to træffer på træværket), men Piraeus-holdet scorede to gange kort efter pausen og snuppede titlen.

Neutraliseret hjemmebanerekord i Europa

På trods af sportslige udsving beholdt Aris fra 1968 til 2020 en bemærkelsesværdig statistik: 28 europæiske hjemmekampe uden nederlag – længst i Grækenland. Først under coronaforhold og småt tilskuertal tabte man 0-1 til ukrainske Kolos Kovalivka, hvorfor rekorden ligesom ”hvilte” frem til det nederlag.

1990’erne: Økonomiske storme og første nedrykning

Uro, nedrykning og tilbagevenden

Mens klubben på baskettens himmel havde en gul æra med Nikos Galis, kæmpede fodboldafdelingen med økonomi, ejerskabsskifte og manglende kontinuitet. I 1997 mistede Aris for første gang sin plads i den bedste række efter administrative fejl – bl.a. udeblivelse fra en kamp mod Athinaikos på grund af manglende spillerlicenser. Opholdet i Beta Ethniki blev dog kun étårigt; holdet rykkede omgående op igen med sort bortebelagte trøjer som symbol på ”genfødsel gennem kamp”.

2000’erne: Europæiske gruppespil og ustabil ledelse

UEFA-comebacket og store fangrupper

Med Dimitris Kontominas som hovedejer i 1998 og Alketas Panagoulias tilbage på trænerbænken opnåede Aris i 1999/2000 en syvende­plads, som i kraft af play-off bragte klubben i UEFA-turneringen. Her sendte holdet Servette ud og tabte knebent til Celta Vigo. I 2007-08 og 2010-11 nåede Aris Europa League-gruppespillet, hvor man sikrede sig den historiske bedrift at slå Atletico Madrid både hjemme (1-0) og ude (3-2) i 2010.

Finaler uden trofæ

I det første årti af det nye årtusinde nåede Aris fire pokalfinaler (2003, 2005, 2008, 2010) – alle tabt, men i 2010 satte klubben national tilskuerrekord, da 27.000 Aris-fans rejste til Athen for finalen mod Panathinaikos.

2010’erne: Europæisk succes og frit fald til amatørrækkerne

Europa League 2010-11

Med Héctor Cúper som chef slog Aris polske Jagiellonia, østrigske Austria Wien og i gruppen Atlético Madrid to gange, plus en sejr over Rosenborg. I 1/16-finalen blev Manchester City stoppestedet (0-0 hjemme, 0-3 ude).

Administrativ nedtur og G-National

Alvorlige gældsposter tvang i 2014 klubben til at tage samme vej som AEK: frivillig nedrykning til tredje division (Gamma Ethniki) for at nulstille økonomien. Sæsonen 2014-15 startede med kun 13 kontrakt­spillere, men massiv fanopbakning holdt flammen tændt. Klubben blev nummer to og missede oprykningen på reglernes teknikaliteter.

2020’erne: Rekonstruktion, stabilisering og gentagen europæisk deltagelse

Tilbage i toppen

Efter to sæsoner i Football League (2. division) vendte Aris i 2018 tilbage til Super League. Under Pako Herrera startede holdet 2018-19 stærkt og kvalificerede sig til Europa via ligaens play-off. Siden har klubben år efter år sikret sig deltagelse i Conference League-kvalifikationen, senest i 2024 efter endnu en femte­plads.

Historiske transferrekorder

I 2021 blev Aboubakar Kamara købt i Fulham for estimerede 3,5 mio. €, mens sommeren 2022 så den hidtil dyreste signing, Manu García fra Sporting Gijón, rapporteret til næsten 4 mio. €.

Klubbens identitet og kultur

Farver og symbolik

Gul repræsenterer byzantinsk arv og sejr, sort symboliserer determinering. Klubbens logo viser den hvilende krigsgud Ares som i Ludovisi-statuen. I 2018 ændredes teksten fra ”ARIS FC” til ”ΑΡΗΣ ΠΑΕ” på hjemlige dragter, mens den internationale version bibeholdt engelsk forkortelse.

Hymner

• ”Άρης Νικητής” (Aris Nikitis, 1926) – tekst af Georgios Kitsos, musik af Secondo Pozzeli, orkestreret af Emilios Riadis; første fodboldhymne i Grækenland.
• ”Άρη γλυκιά μου ομάδα” – uofficiel fanfavorit fra 1966, sunget af Vasilis Boemis.
• 2021-version produceret af Giorgos Moukidis – bruges sideordnet med originalen.

Fanscenen

Den største organisede gruppering er Super 3, stiftet 1988, symboliseret af en bulldog og med historisk base på tribune 3. På højden talte netværket over 60 filialer. Desuden findes ældre grupper som Ιερολοχίτες (Holy Company) og SΑFATH i Athen.

Rivalisering

Det mest intense derby er mod PAOK, det såkaldte ”derby della Thessaloniki”, der splitter byen i to lejre. Historisk rivalitet eksisterer også mod Iraklis og mod de store Athen-klubber Olympiakos, Panathinaikos og AEK.

Hjemmebane og faciliteter

Kleanthis Vikelidis Stadion

Kapacitet 23.400 siddepladser. Opført 1951, opkaldt 2004 efter klubbens legendariske angriber. Adresse: Alkminis 69, Charilaou. Moderniseret 1972, 1975 og 2004; i 2020’erne fremstår det som en intim fodboldgryde med ståltag på hoved­tribunen og LED-lys.

Dasygenio Sports Center

Ejet træningskompleks i Neo Rysio, skænket til klubben af tidligere præsident Dimosthenis Dasygenis og navngivet til hans ære i 2013. Omfatter flere græs- og kunstbaner, fitness-afdeling, swimmingpool, wellness og pressecenter.

Visionsplan om nyt stadion

I 2022 præsenteredes en idé om at flytte førsteholdet til et topmoderne anlæg ved Georgiki Scholi-aksen, tæt på den kommende metrostation ”Diavalkaniko”. Projektet er indtil videre på konceptstadiet, mens Vikelidis fortsat renoveres løbende.

Organisation og økonomi

Ejerstruktur

Klubbens formelle navn i selskabsregistret er ”Αθλητικός Σύλλογος Θεσσαλονίκης ο Άρης Ποδοσφαιρική Ανώνυμη Εταιρεία”, forkortet ”ΑΡΗΣ ΠΑΕ”.

Ledelse og administration

• Præsident & CEO: Eirini Karypidou
• Sportslig koordinator: Rúben Reyes (fra 2025)
• Stadion- og anlægsansvarlig: Panagiotis Alexiadis

Meritter og titler

Nationalt

Regionale trofæer

• 12 × Makedonien-mesterskaber (senest 1958-59)
• 3 × Nordgræsk gruppevinder (1933, 1935, 1956)

Øvrige pokaler

Kup Pashcha 1948 · Greater Greece Cup 1970-71 · Oplopoios Cup 1957

Statistikker og rekorder

Største sejre (udvalg)

• 7-0 vs Panathinaikos (1932)
• 6-1 vs Apollon Athen (1932)
• 5-1 vs PAOK (1939)
• 5-0 vs Olympiakos (1930, ude)

Europæiske højdepunkter

• Første græske sejr i Italien: 0-3 vs Perugia, 7.11.1979
• Første græske sejr i Spanien: 2-3 vs Atlético Madrid, 1.12.2010
• 28 kampe uden hjemmenederlag i Europa 1968-2020

Topscorere gennem tiderne i Europa

Europæisk oversigt (hovedtallene)

Nuværende trup (uddrag juli 2025)

Bemærk: listen er forkortet og omfatter udvalgte nøgleprofiler.

Udlånte spillere (eksempel)

• Loukas Mavrias – lejet til Levadiakos (2024-25)

Akademi og talentudvikling

Klubben driver ARIS Soccer Schools, et landsdækkende netværk af syv samarbejdsakademier samt Aris FC Academy Athens. Holdene U-15, U-17 og U-19 deltager i Super League-turneringer; U-19 har vundet det nationale mesterskab to gange (2002, 2011).

Legendariske skikkelser

Spillere

• Kleanthis Vikelidis – ikonisk angriber fra 1930’erne-40’erne
• Nikos Kitsos & Nikos Aggelakis – målgaranter i mesterskabssæsonerne
• Dinos Kouis – all-time topscorer, midtbaneankeret 1970-80’erne
• Alekos Alexiadis – 1960’ernes-70’ernes frontløber og derby-specialist
• Apostolos Mantzios – nutidig trænerskikkelse med flere perioder ved roret

Trænere med titler

Tidslinje – udvalgte milepæle

• 1914 – klubben grundlægges i bydelen Votsi
• 1928 – første nationale mesterskab
• 1932 – anden titel, 7-0 over Panathinaikos
• 1946 – tredje mesterskab efter krigen
• 1951 – indvielse af stadion i Charilaou
• 1970 – pokalsejr i det rene Thessaloniki-finale
• 1979-80 – første græske sejr på italiensk jord (Perugia)
• 1997 – første nedrykning, men comeback året efter
• 2010 – sejre over Atlético Madrid i Europa League-gruppen
• 2014 – frivillig nedrykning til tredjebedste niveau
• 2018 – tilbage i Super League
• 2021 – klubrekordkøb af Aboubakar Kamara

Afsluttende bemærkninger

Aris Thessaloniki befinder sig i en fase, hvor tradition og innovation går hånd i hånd: klubben fastholder sin stærke lokale identitet og passionerede fanbase, samtidig med at professionelle strukturer, internationale investeringer og ambitiøse transfers signalerer en ny æra. Sportsligt har de gul-sorte bevist, at de kan blande sig i toppen af græsk fodbold og jævnligt repræsentere landet i europæiske turneringer. Når man ser tilbage på de mere end hundrede år – fra triumferne i mellemkrigstidens Thessaloniki til nutidens jagt på nye titler – tegner der sig et billede af en klub, der ikke blot overlever, men konstant genopfinder sig selv, drevet af samme krigeriske ånd, som navnet Ares bærer i sig.

Med et moderniseret træningskompleks, et energisk sportsligt setup og en ukuelig supporterkultur står Aris fortsat som et bærende ikon i Thessalonikis bybillede – klar til de næste kapitler i en fortælling, der allerede spænder over mere end et århundrede.

Klubbens motto – ”Άρης Νικητής” – har vist sig mere end blot en sanglinje; det er et løfte om, at krigsgudens gule og sorte farver altid vil kæmpe for sejr, uanset tidens skiftende vinde.