Anthony Martial

Anthony Jordan Martial, født 5. december 1995 i Massy i departementet Essonne syd for Paris, er en fransk professionel fodboldspiller, der primært anvendes som angriber, men som i løbet af sin karriere også har løst opgaver på begge kanter. Efter ungdomsår i Les Ulis, den samme lille klub der tidligere har fostret navne som Thierry Henry og Patrice Evra, slog han igennem i Olympique Lyonnais, fik sit nationale gennembrud i AS Monaco og blev siden verdensberømt gennem ni ofte begivenhedsrige sæsoner hos Manchester United. I 2024 fortsatte han karrieren i AEK Athen i den græske Super League. Martial er kendt for sin kombination af fart, styrke og et roligt, teknisk sikkert afslutningsrepertoire, egenskaber der i 2015 indbragte ham prisen som Golden Boy – Europas største talent under 21 år – og som har givet ham en fast plads i den franske landsholdstrup siden debuten i 2015.

Tidlige år og ungdomskarriere

Martial voksede op i den parisiske forstad Massy og meldte sig allerede som seksårig ind i US Les Ulis, hvor hans tidlige træner Aziz Benaaddane husker, at drengen besad en usædvanlig evne til at løbe direkte mod mål med bolden tæt på foden. Klubben, der tidligere havde sendt både Thierry Henry og Patrice Evra i professionelle retninger, satte straks Martial i ældre årgange, fordi han teknisk og fysisk skilte sig ud. Ifølge trænerne var han som tolv-trettenårig målrettet i sin ambition om at blive professionel, og netop Evra fulgte ham tæt, lånte ham støvler og fungerede som en slags mentor.

I 2009, kun 14 år gammel, blev Martial opdaget af talentspejdere fra Olympique Lyonnais og skiftede til den traditionsrige akademiafdeling i Rhône-klubben. I sin anden sæson på klubbens U17-hold scorede han 32 mål i 21 kampe, hvilket sikrede ham en plads i Frankrigs U17-landsholdstrup til EM-slutrunden i Slovenien 2012. Succesen i ungdomsårene var med til at gøre ham interessant for de franske storklubber, og han var endda til prøvetræning i Manchester City som tolvårig, inden turen gik til Lyon.

Professionel klubkarriere

Debut hos Olympique Lyonnais

Martial fik officiel førsteholdsdebut 6. december 2012 i UEFA Europa League, da han som 17-årig afløste Yassine Benzia i kampens slutfase mod israel­ske Hapoel Ironi Kiryat Shmona. Ligue 1-debuten fulgte 3. februar 2013 ude mod AC Ajaccio. I alt blev det blot til fire indhop på førsteholdet, for Lyon befandt sig i en økonomisk omstillingsfase og valgte at sælge den lovende angriber allerede samme sommer for at balancere budgettet.

Gennembrud i AS Monaco

30. juni 2013 offentliggjorde AS Monaco købet af Martial på en treårig aftale til en pris på fem millioner euro plus bonusser. Seks måneder senere nettede han første gang for klubben i en 2-0-sejr over Rennes, og selv om en ankelskade kort efter satte ham tilbage, forlængede Monaco allerede i januar 2014 kontrakten til 2018 og siden til 2019.

I sæsonen 2014-15 fik han sit egentlige gennembrud med ni ligamål i 36 kampe. Han udlignede blandt andet i overtiden mod de regerende mestre fra Paris Saint-Germain, scorede to gange mod Bastia i marts 2015 og var med til at føre Monaco til kvartfinalen i Champions League, hvor holdet eliminerede Arsenal, inden italienerne fra Juventus satte en stopper for drømmene. I alt nåede Martial 70 officielle kampe og 15 scoringer i Monaco-trøjen, og præstationerne udløste Golden Boy-prisen i 2015.

Rekordskifte til Manchester United

1. september 2015 skrev Martial under på en fireårig kontrakt med Manchester United. Den engelske storklub betalte 36 millioner pund kontant med mulighed for yderligere bonusser, hvilket på daværende tidspunkt gjorde ham til historiens dyreste teenager. Manager Louis van Gaal beskrev transferbeløbet som “vanvittigt”, men vurderede samtidig, at United måtte betale ekstra for unge spillere med hans potentiale.

Første sæson (2015-16)

Debuten, 12. september mod Liverpool, blev øjeblikkeligt legendarisk, da Martial som indskifter driblede gennem forsvaret og afgjorde opgøret med en elegant, kontrolleret afslutning. Otte dage senere fulgte to mål mod Southampton, og i League Cup-mødet med Ipswich gjorde han det til fire scoringer i sine første fire kampe. Premier League kårede ham til månedens spiller i september, og i april 2016 afgjorde han FA Cup-semifinalen mod Everton dybt i tillægstiden. Sæsonen sluttede med FA Cup-triumf og klubbens topscorertitel – 17 mål på tværs af alle turneringer.

Årene under José Mourinho (2016-2018)

Under José Mourinho bevarede Martial som regel en plads i startopstillingen, men sæsonen 2016-17 blev ujævn; personlige udfordringer, svingende form og hård konkurrence fra Marcus Rashford betød perioder på bænken. Han mindede imidlertid om sit niveau med to mål i EFL-Cup-kvartfinalen mod West Ham, og trods uregelmæssig spilletid var han med til at sikre både EFL-Cup-pokalen og Europa League-trofæet i 2017.

I 2017-18 startede han ofte som indskifter, men leverede alligevel målrige indhop – blandt andet mod West Ham, Swansea, Everton og Tottenham. Efter Alexís Sán­chez’ ankomst i januar 2018 faldt spilletiden, og der opstod gentagne rygter om et forestående klubskifte, rygter som Martial selv afviste offentligt.

Topform og kontraktforlængelse (2018-2020)

Sæsonen 2018-19 markerede en genopblomstring. I efteråret scorede han i fem Premier-League-kampe i træk og modtog klubbens pris som månedens spiller i oktober. I januar 2019 forlængede han sin kontrakt frem til 2024. Den efterfølgende 2019-20-sæson blev hans mest produktive nogensinde: 23 mål i alle turneringer, heraf 17 i ligaen, et hattrick mod Sheffield United – Manchester Uniteds første i Premier League siden 2013 – og anerkendelsen som klubbens Players’ Player of the Year.

Tilbagegang, skader og udlån (2020-2022)

4. oktober 2020 fik Martial sin første røde kort i karrieren for en håndgemæng med Erik Lamela mod Tottenham, og kortvarigt efter blev han ramt af skader, blandt andet en knæskade i marts 2021, der holdt ham ude resten af sæsonen. I oktober 2021 scorede han sit eneste United-mål den sæson mod Everton, og i januar 2022 blev han udlejet til Sevilla. I Spanien blev det til 12 kampe og en enkelt scoring i Europa League, før han returnerede til Old Trafford.

Afsked med United (2022-2024)

I sommeren 2022 fik Martial en lovende preseason med mål mod Liverpool, Melbourne Victory og Crystal Palace, men gentagne skader begrænsede ham i den efterfølgende sæson til seks ligascoringer. I 2023-24 blev konkurrencen fra blandt andre Rasmus Højlund, Antony og Alejandro Garnacho intensiveret, og franskmanden nåede kun én Premier-League-scoring – et køligt placeret mål mod Everton. Efter en lyskeskade i december 2023 kom han ikke på banen igen, og ved kontraktudløb i maj 2024 meddelte han, at han forlod klubben efter 317 kampe og 90 mål.

AEK Athen

18. september 2024 skrev Martial under på en treårig aftale med AEK Athen. Debutmålet faldt 30. oktober samme år i den græske pokalturnering mod Aris, hvor han sikrede en 1-0-sejr og viste, at hans evne til at afgøre tætte kampe stadig er intakt.

Landsholdskarriere

Martial har repræsenteret Frankrig på alle ungdomstrin. I U17-kvalifikationen til EM 2012 scorede han fem gange, inklusive et hattrick mod Nordirland, og ved U19-EM 2013 i Litauen spillede han alle fem kampe, da Frankrig nåede finalen og senere blev udnævnt til turneringens hold.

Den seniorlandsholdsdebut fandt sted 4. september 2015 i en venskabskamp mod Portugal, hvor han erstattede Karim Benzema. Siden fulgte første startplads mod Danmark måneden efter, og 1. september 2016 fik han sit første mål i en 3-1-sejr over Italien. Han var med i hele slutrunden på hjemmebane ved EM 2016, hvor Frankrig nåede finalen, og han var del af den trup, der vandt UEFA Nations League 2020-21.

Spillestil og kendetegn

Martials spillestil er ofte blevet sammenlignet med Thierry Henry på grund af hans kombination af acceleration, driblefærdigheder og evne til både at spille kant og central angriber. Journalister og modspillere fremhæver hans balance mellem rå power og teknisk finesse; Fenerbahçes Simon Kjær udtrykte efter et møde i 2015 overraskelse over, at en så “komplet angriber” kun var 19 år. Martial selv har tonet sammenligningerne ned, men understreger, at han trives både som frontløber og som venstrekant, afhængigt af hvad holdet har brug for.

Personlige forhold

Anthony Martial stammer fra en familie med rødder i Guadeloupe. Hans ældre bror Johan er professionel forsvarsspiller, mens en anden bror, Dorian, har været anfører i moderklubben Les Ulis. Fætteren Alexis er ligeledes professionel. Familien lagde stor vægt på skolegang, og trænere beskriver Martial som en stille, undseelig karakter uden for banen. Han er praktiserende katolik.

Meritter

• Manchester United: FA Cup 2015-16; Community Shield 2016; EFL Cup 2016-17 og 2022-23; UEFA Europa League 2016-17 (samt finaleplads 2020-21)
• Frankrig: UEFA Nations League 2020-21; sølv ved EM 2016
• Frankrig U19: Sølv ved EM 2013

Individuelle hædersbevisninger

• Golden Boy 2015
• Premier League Player of the Month (september 2015)
• PFA Fans’ Player of the Month (september 2015)
• UEFA U19 Team of the Tournament 2013
• Manchester United Goal of the Season 2015-16 (mod Liverpool)
• Manchester United Players’ Player of the Year 2019-20

Med en karriere der allerede spænder over topfodbold i Frankrig, England, Spanien og nu Grækenland, og med landsholdserfaring fra både EM-finale og Nations-League-triumf, har Anthony Martial skrevet sig ind i nyere europæisk fodboldhistorie som en spiller, der trods udsving i form og helbred gang på gang har demonstreret sit særlige talent for at afgøre kampe på højeste niveau.