Angst - guide til krydsord

Hjertet galopperer, håndfladerne bliver fugtige, og de tomme felter i krydsordet stirrer hånligt tilbage - kender du følelsen? Ligesom når PAOK og Olympiakos krydser klinger i en højlydt græsk topkamp, kan et enkelt ord sætte nerverne på yderste mandat. Og få ledetråde er mere drilske end den knap så uskyldige: “angst”.

På papiret virker den simpel, men i praksis spænder begrebet fra mild uro til rendyrket panik, fra kliniske diagnoser til eksistentielle kvaler - præcis som stemningen skifter fra eufori til bæven på et fyldt Karaiskakis Stadion. I denne guide giver Græsk Fodbold dig hele registret af muligheder, så du med ro i maven kan ramme det præcise antal bogstaver næste gang, “angst” blokerer vejen til krydsets sejr.

Uanset om du mangler en snappy 3-bogstavsløsning eller leder efter de lange, sammensatte svar på 14+ tegn, finder du dem her - krydret med tips til endelser, ordklasser og de berømte danske specialtegn. Scroll videre, slip panikken, og lad os sammen gøre frygten til en sejr!

Hvad dækker ledetråden 'angst' over?

Når ordet angst optræder som ledetråd i et krydsord, er den mest snævre læsning den fysiske eller instinktive frygt – den akutte fornemmelse af panik, rædsel eller skrækindjagende fare. Men i samme felt ligger også den mere dæmpede, dagligdags bekymring eller uro, hvor man føler sig på vagt uden helt at vide hvorfor. Netop fordi disse nuancer alle falder inden for følelsesspektret “angst”, er de hyppige i krydsord som korte, slagkraftige svar.

Ledetråden kan imidlertid pege i andre retninger end det rent frygtsomme. Generthed og skyhed er sociale varianter, hvor man snarere frygter opmærksomhed end fare. Omvendt kan ærefrygt beskrive en ophøjet respekt, som på engang skræmmer og fascinerer. Tjek konteksten i krydsordet – er temaet religion, natur eller noget storladent, er “ærefrygt” et stærkt bud.

Endelig bruges angst i medicinske og filosofiske sammenhænge: angstlidelser, fobier, panikangst, socialangst i psykologien, mens eksistentialister taler om eksistensangst; to kulturelle bagkataloger, som også kan inspirere konstruktøren. Derfor bør du altid spørge: Henviser krydsordet til en diagnose, et filosofisk tema eller blot en almindelig følelse? Svaret afgør, om løsningen ender som “bange”, “fobi”, “nervøsitet” eller måske “eksistensangst”.

Korte løsninger (3–4 bogstaver)

Når krydsordet kun levner 3-4 felter, gælder det om at tænke i de helt korte kernebegreber for angst. Her er især tre ord værd at have i baghovedet - de dækker forskellige sproglige vinkler (substantiv vs. adjektiv) og giver dig fleksibilitet, når krydsene bliver pressede.

1. uro (3) - substantiv. Bruges, når ledetråden peger på indre urolig følelse, bekymring eller diffus nervøsitet. Passer ofte til udsagn som “nagende angst” eller “indre rastløshed”.
2. sky (3) - adjektiv. Velegnet, når der spørges efter en beskrivende egenskab; fx “angst anlagt” eller “tilbageholdende”. Vær opmærksom på, at det står i fælleskøn ental ubestemt form (ingen endelse).
3. fobi (4) - substantiv. Det tekniske valg, når der sigtes til diagnostisk eller specifik angst (højdeskræk, edderkopper osv.). 4 bogstaver gør det perfekt, når du lige mangler et enkelt felt mere end “uro” giver.

Hold øje med krydsets øvrige ordklasser og endelser: Står der fx “angst følelse” er uro oplagt, mens en beskrivelse af en person leder mod sky. Angives en medicinsk eller fagspecifik kontekst, vil fobi næsten altid være det sikre skud til de sidste fire felter.

Angst på 5 bogstaver – de sikre hits

Fem bogstaver er guld i krydsord, fordi de passer ind i både kompakte og mere luftige gittere. Når ledetråden lyder “angst”, er der seks små, men sikre løsninger, der dukker op igen og igen. De er alle kernesynonymer, men dækker forskellige nuancer - fra den nøgne følelse til det pludselige chok.

Nedenfor finder du et lyn-overblik over ordene, deres ordklasse og hvornår de typisk bruges. Bemærk især, om de fungerer som substantiv (en angst) eller adjektiv (jeg er bange) - det er ofte dét, der afgør valget, når kun en enkelt vokal mangler.

• ANGST - subst.; den mest direkte gengivelse, bruges bredt både om daglig frygt og kliniske termer.
• BANGE - adj.; passer når krydset kræver tillægsord (fx “jeg er ___”). Giver ofte vokalen A i centrum.
• FRYGT - subst.; lidt mere højtideligt end “angst”, og kryds med Y og G er gode pejlemærker.
• PANIK - subst.; beskriver den pludselige, lammende angst. K’et til sidst er sjældent og hjælper ved tvivl.
• SKRÆK - subst.; intens rædsel, ofte i sammensætninger som “gys og ___”. Æ'et sikrer nem udskilning.
• BÆVEN - subst.; billedligt for “rystende angst”. Vokalrækken Æ-E-N falder tit i lodrette spor.

Har du allerede konsonanterne N G S T på plads, er ANGST næsten altid løsningen; mangler du derimod vokaler midt i ordet, peger mønstre som _R_Y_ på FRYGT. Et afsluttende -K ( _ _ _ _ K ) signalerer PANIK eller SKRÆK, mens dobbelt-vokal med Æ ofte peger mod BÆVEN.

Hold også øje med temaet: er krydsordet medicinsk, hælder det til ANGST eller PANIK; er det litterært eller gyser-orienteret, dukker SKRÆK og BÆVEN oftere op. Med disse seks “femmere” i baghovedet kan du krydse dig hurtigt videre til næste hjørne af gitteret.

Angst på 6 bogstaver – når krydsene driller

Når felterne kalder på seks bogstaver, er feltet for synonymer til angst overraskende bredt. Ofte lander man på ord, som både kan beskrive en konkret følelse (en gyserfilms uhygge) og en mere overført uro (mandskorets scenenervøsitet). De seksbogstavede kandidater giver dermed god plads til kryds, men kræver samtidig, at man holder styr på ordklasse og betydnings­nuance.

• UHYGGЕ (sb.) - stemningsfyldt frygt; passer til ledetråde som “gys” eller “trykkende stemning”.
• RÆDSEL (sb.) - intens skræk; bruges både i dagligsprog (“i rædsel”) og i historiske overskrifter (“byens rædsel”).
• NERVØS (adj.) - let form for angst, fx før en eksamen; kan også anvendes i økonomi-metaforer (“et nervøst marked”).
• SKYHED (sb.) - social angst eller generthed; dukker tit op med ledetråden “generthed”.
• FRYGTE (vb.) - aktiv handling, at være bange for; ledetråden afslører ofte verbum (“at ængstes”).
• SKÆLVE (vb.) - kroppens fysiske reaktion på angst; kan også være kulde, så tjek de øvrige kryds.

Tjek altid krydsene: endelsen ­-E peger ofte på verbum (frygte/skælve), mens ­-EL og ­-ESE lugter af substantiv. Kig også efter tone: rædsel og uhygge kommer oftest med dramatiske eller kulturelle ledetråde (gyser, horror), mens nervøs og skyhed dukker op i hverdagssammenhænge (eksamen, smalltalk). Med de små nuancer in mente er du bedre rustet, når seks felter driller.

7–8 bogstaver: nuancerede bud

Når ledetråden “angst” kalder på lidt mere præcision end de helt korte løsninger, befinder vi os ofte i zonen for 7-8 bogstaver. Her er ordene stadig håndterlige, men de indfanger nuancer som nervøs stemning, usikkerhed eller egentlig frygtsomhed - alt efter krydsordets øvrige tema.

Syv bogstaver - adjektiver alle sammen - giver fine farveforskelle:

1. beklemt - beskriver en trykket, klemt følelse; bruges tit når situationen føles pinlig eller kvælende.
2. bævende - peger på fysisk rysten eller stemmen der dirrer; passer godt til poetiske eller dramatiske krydsord.
3. forsagt - signalerer genert, tilbageholdende angst; oplagt når ledetråden lægger vægt på usikkerhed snarere end ren rædsel.

Otte bogstaver:
frygtsom rammer den klassiske, lidt arkaiske tone af vedvarende angst. Krydsordskonstruktører vælger det ofte, når de vil have en gammeldags klang eller når andre inflections (frygtsomme/frygtsomt) skal passe i nettet.

Vælg mellem ordene ved at kigge på: 1) ordklasse - alle ovenstående er adjektiver, så passer ledetråden på et navneord, er de forkerte; 2) endelser - kryds der giver -T til sidst peger fx mod beklemt; 3) tema - litterære krydsord foretrækker ofte bævende, mens dagligdags aviser hælder til forsagt eller frygtsom. Brug de indkomne bogstaver til at skære valgmulighederne fra og ram den helt rigtige nuance af angst.

Lange og sammensatte svar (9+ bogstaver)

Når felterne rækker over ni ruder, er det tit de rene skrivebords-symfonier, der ryger i spil. De sikre basisord er de to 9-bogstavs-tvillinger ængstelse (substantiv) og ængstelig (adjektiv), som begge dækker en generel tilstand af frygt. Følges de af ét ekstra bogstav, får du de 10-bogstavs løsninger bekymring og nervøsitet; førstnævnte peger mod uro for fremtiden, sidstnævnte mod sitren i nuet. Krydsordskonstruktøren afslører som regel ordklassen i ledetråden: “angstfølelse” (sb.) vs. “angst sindstilstand” (adj.).

Skal der mere tyngde på dramaet, lander man ofte på de 12 bogstaver. Forfærdelse kalder på det store chok - et “gys” med åben mund. Frygtsomhed beskriver en varig karakteregenskab og er grammatisk bundet i fælleskøn: “den frygtsomhed”. Læg mærke til, at begge slutter på -hed, hvilket straks markerer substantiv; mangler du blot de sidste fire ruder i krydset, er det et godt pejlemærke.

Sammensætninger med “-angst” er guld, fordi de ofte indgår i medicinske eller psykologiske temaer - et yndet crossover-greb hos værtskabere af større weekend­kryds. Typiske eksempler:

• dødsangst (9) - akut panik ved livstruende situation.
• socialangst (11) - frygt for andres vurdering; står ofte sammen med hint som “sceneskræk”.
• panikangst (10) - klinisk betegnelse; ser du “diagnosekode F41”, er det bingo.

Til maraton­løsningerne finder vi præstationsangst (17) og eksistensangst (14) - ord der fylder hele rækken, men giver dig masser af vinkelret støtte. Husk, at speciale bogstaver som Æ/Ø/Å tæller for ét felt, også digitalt, mens ældgamle skan­di­na­vi­ske brætter kan bruge AE/OE/AA i stedet; begge versioner er gyldige. I den overførte ende ligger ærefrygt (9), der balancerer mellem beundring og angst - perfekt, når ledetråden nævner “Olympen” snarere end “psykiatri”.

Find det rigtige ord: brug kryds, endelser og ordklasse

Når du kigger på de kryds, du allerede har, så start altid med bogstavtællingen. Husk, at de danske specialtegn tæller som ét bogstav – Æ, Ø, Å kan altså være sidste brik i puslespillet, hvis mønsteret hedder _ _ _ _ G T og du mangler et seksbogstavs-ord — her er ANGST ikke langt nok, men RÆDSEL passer. I digitale krydsord kan skaberen dog finde på at erstatte Æ med AE (RAEDSEL), så tjek platformens regler før du kasserer et bud.

Dernæst skal du afkode ental- og flertalssignalerne. Slutter ledetråden på “angste” eller “angsterne” er det næsten altid -e- eller -erne-endelser, som peger på flertal af et substantiv (ængstelser, fobier, bekymringer). En hurtig huskeregel:

Ordklassen er næste filter. En ledetråd som “er angst” kalder ofte på et adjektiv (bange, nervøs, forsagt), mens “angstens udslag” leder efter et substantiv (rysten, bæven, uro). Kommer der et udsagnsord i krydset (at _ _ _ _ _), skal du tænke verbum som frygte, skælve, bekymre. Vær opmærksom på, at flere ord skifter stavelse og længde fra grundform til bøjning: skælve (6) versus skælver (7).

Til sidst bør du læse ledetråden tematisk: “Filosofens angst” kan pege på eksistensangst; “patientens angstlidelser” på socialfobi, panikangst; mens “en snert af angst i maven” sjældent er medicinsk, men snarere uro eller bæven. Spørgsmålet om køn (frygten den vs. ubehaget det) og bestemt/ubestemt form bliver endeligt afgørende, når du kun mangler ét kryds: passer _ _ _ _ T med artiklen “den”, er angst pludselig mere sandsynlig end frygt. Brug altså både grammatik og nuance for at ramme præcis det ord, konstruktøren gemmer på.

Tænk tema og sprog: medicin, filosofi, kultur – og æ/ø/å

Når du skal afkode ledetråden “angst”, så kig først på selve temaet i krydsordet. Finder du ord som læge, diagnose, psykiatri i nabofelterne, er chancen stor for, at konstruktøren vil have dig over i det medicinske hjørne. Her dukker fobi (4), panikangst (10) eller angstlidelse (11) ofte op, mens mere kliniske termer som socialangst (11) og præstationsangst (17) gemmer sig i de lidt længere løsninger.

Er der derimod citater fra Kierkegaard, ord som væren, eksistens eller måske et hint om religion, så tænk filosofisk eller kulturelt. Her er eksistensangst (14) og ærefrygt (9) sikre bud. I klassiske krydsord kan skaberne også mene frygt i den overførte, højtidelige betydning - så kig efter forfærdelse (12) eller rædsel (6).

I den mere hverdagslige sprogbrug - hvor ledeord som urolige nætter, nerver eller bange anelser figurerer - er løsningerne sjældent så tunge. Uro (3), nervøs (6) og bange (5) er populære, mens korte verber som skælve (6) eller frygte (6) dukker op, hvis krydset kalder på et udsagnsord.

Husk de danske specialtegn: Æ, Ø, Å tæller som én bogstav i både papir- og onlinekryds. I digitale puslespil kan du dog møde erstatningerne AE, OE og AA. Så kan ærefrygt blive til AEREFRYGT (9) eller præstationsangst til PRAESTATIONSANGST (17) uden at ændre felttallet.

Til sidst: kombiner temaet med ordklasse og endelse. Leder ledetråden efter et navneord i bestemt form - fx “den pludselige angst” - peger krydset oftest mod panikken (8). En tillægsform som “angst barn” kalder på bange (5) eller ængstelig (9). Brug derfor både indhold og sprogdragt som kompas, og lad krydsene fortælle dig, hvilken slags angst du egentlig jagter.