
Super League 1
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 17/08-2024
- Sidste kamp: 22/05-2025
- Antal hold: 14
- Fører: Olympiakos
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Super League 1 Stillinger
Her kan du se stillingerne for Super League 1 i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
32 | 23 | 6 | 3 | 58 | 22 | 36 | 75 |
|
2 |
![]() |
32 | 17 | 8 | 7 | 42 | 32 | 10 | 59 |
|
3 |
![]() |
32 | 18 | 4 | 10 | 62 | 37 | 25 | 58 |
|
4 |
![]() |
32 | 16 | 5 | 11 | 48 | 28 | 20 | 53 |
|
Super League 1 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Super League 1 i år.
Færdigspillede Super League 1 kampe
Runde 26














Runde 25














Runde 24














Runde 23














Runde 22














Runde 21














Runde 20














Runde 19














Runde 18














Runde 17














Runde 16














Runde 15














Runde 14














Runde 13














Runde 12














Runde 11














Runde 10






Runde 9






Runde 8






Runde 7






Runde 6




Runde 5




Runde 4




Runde 3




Runde 2




Runde 1




Super League 1 Historie
Super League Greece, officielt kendt som Stoiximan Super League på grund af navtaftalen med spiludbyderen Stoiximan, er den højeste professionelle fodboldrække i Grækenland og udgør samtidig kronen på værket i det omfattende græske ligasystem. Ligaen, der i sin nuværende form blev etableret i juli 2006 som afløser for det traditionsrige Alpha Ethniki-mesterskab, fungerer som det overordnede organiserende organ for de 14 fodboldselskaber (Podosfairikes Anonymes Etairies, forkortet P.A.E.), der hvert år kvalificerer sig til turneringen. Super League-præsidenten er for tredje periode i træk den erfarne klubleder og forretningsmand Vangelis Marinakis.
Med rødder tilbage til de første organiserede mesterskaber i 1927 – og indirekte til opgørene, der blev afviklet allerede fra 1906 under atletikforbundet SEGAS – bærer ligaen på en historie, hvor regionale slutspil gradvist er blevet afløst af en national turneringsform og siden et fuldt professionaliseret setup. Kun seks klubber har gennem tiderne formået at hæve mesterskabspokalen, og Olympiacos har som altdominerende kraft sat sig på hele 48 titler, mens Panathinaikos, AEK Athen, PAOK, Aris og AEL Larissa tilsammen står for resten.
I dag strækker sæsonen sig fra august til maj. Alle hold møder hinanden ude og hjemme i 26 kampe, hvorefter ligaen deles i et slutspil om mesterskabet og europæiske pladser, et særskilt Europa-play-off for midterplaceringerne samt play-outs, der afgør nedrykningen til Super League 2. Positionerne i UEFA’s koefficienttabeller giver for øjeblikket de græske klubber fem billetter til de europæiske turneringer, og ligaen er i juni 2025 placeret som nummer 12 i Europa – et solidt bevis på den kontinuerlige konkurrencekraft, græske hold har udvist igennem de seneste år.
Historisk udvikling
De tidlige år (1894-1927)
Fodbolden fandt vej til Grækenland i 1894, og efter de første indledende opvisninger under Olympiaden i Athen i 1896 begyndte lokale sportsklubber gradvist at danne deciderede fodboldafdelinger. Indtil 1912 blev spillet organiseret af atletikforbundet SEGAS, og mesterskabsaktiviteterne var i praksis begrænset til hovedstadsområdet Athen-Piræus. Krigsårene 1912-1922 betød afbrydelser, men enkelte uofficielle turneringer blev alligevel afviklet – blandt andet sikrede Goudi Athen sig flere titler midt under urolighederne.
Efter Balkan- og Første Verdenskrig opstod to regionale forbund: Athens-Piræus-forbundet EPSAP og Makedonien-forbundet EPSM. Deres respektive mestre mødtes i 1923 i en enkeltstående kamp, som Peiraikos Syndesmos vandt 3-1 over Aris Thessaloniki. Forsøget på et landsdækkende format løb dog ud i sandet, da EPSAP kort efter brød sammen i separate forbund for Athen og Piræus.
Panhellenic Championship (1927-1959)
Den 14. november 1926 blev det nationale forbund EPO stiftet med det erklærede mål at skabe en fælles, landsdækkende turnering. I sæsonen 1927-28 kom den første officielle Panhellenic Championship, dog uden storbyklubberne Olympiacos, Panathinaikos og AEK Athen, som dengang lå i konflikt med forbundet. Turneringen byggede i de fleste år på en struktur, hvor de respektive regionale vindere fra Athen, Piræus og Thessaloniki – og fra 1938-39 også enkeltstående provinsklubber – kvalificerede sig til en afsluttende finalerunde.
Olympiacos’ stærke periode begyndte i 1930’erne, men både Aris, Panathinaikos og AEK nåede at sikre sig mesterskaber, inden Anden Verdenskrig satte turneringen på pause. Efter krigen blev formatet genoptaget med samme regionale kvalifikation, men gennem hele perioden frem til 1959 voksede ønsket om en mere tidssvarende national liga.
Alpha Ethniki – den nationale liga (1959-1979)
Presset fra både stat og UEFA mundede i oktober 1959 ud i etableringen af Alpha Ethniki, den første faste, landsdækkende række med hjemme- og udekampe mellem samme 16 hold. Konkurrencen blev sparket i gang 25. oktober 1959, og Panathinaikos trak sig som de første vindere efter en playoff-sejr over AEK Athen. Systemet tildelte dengang tre point for sejr, to for uafgjort og ét for nederlag.
Alpha Ethniki skabte rammerne for fast ugentlig spilletid, ensartede disciplinære regler og et règlement, der matchede de europæiske krav. Antallet af deltagere blev stort set fastholdt på 16 gennem hele perioden, bortset fra en kort udvidelse til 18 hold i 1967. Flere af de klubber, der indledte Alpha-æraen – eksempelvis Ethnikos Piræus og Proodeftiki – befinder sig i dag længere nede i systemet, men tre af de oprindelige hold, Olympiacos, Panathinaikos og PAOK, er aldrig rykket ned.
Professionaliseringen fra 1979
Den 19. januar 1979 vedtog det græske parlament en lov, som omdannede klubberne til aktieselskaber (P.A.E.). Det nye organ, EPAE, påtog sig ansvaret for ligaen under EPO’s overordnede tilsyn. Ejerskabet flyttede gradvist fra de oprindelige sportsklubber over i hænderne på private forretningsfolk, og dermed tog kommercialiseringen af græsk fodbold fart.
En kortvarig omdøbning til ”Upper Category” i sæsonen 2000-01 skulle have indvarslet en bred reform, men navnet blev droppet allerede året efter, og ligaen fortsatte som Alpha Ethniki frem til 2006.
Fødslen af Super League (2006-2019)
Den 16. juli 2006 blev Super League-selskabet officielt oprettet med de deltagende P.A.E.’er som interessenter. Fra 2007-08 indførtes et separat play-off-system for at afgøre de europæiske startpladser blandt holdene på placeringerne 2-5. Olympiacos sikrede sig første Super League-titel efter ni point ned til AEK, mens Panathinaikos brød Piræus-dominansen i 2009-10 – en bedrift, der blandt andet blev båret frem af Djibril Cissés 23 sæsonscoringer.
Årene var dog også præget af uro. Den såkaldte ”Wallner-sag” i 2007-08 udløste pointstraf til Apollon Kalamarias for en ikke-spilleberettiget spiller, og der har ved flere lejligheder været alvorlige tribuneuroligheder, senest eksemplificeret ved Panathinaikos-fansenes baneinvasion mod Olympiakos Volos i december 2010.
Super League 1 og nutiden (2019-)
I 2019 blev ligaen rebrandet til Super League 1, samtidig med at VAR-teknologien blev en fast del af alle kampe. Slutspilsformatet blev justeret, så de seks bedste nu efter grundspillet mødes i yderligere 10 runder (seks kampe pr. klub) om mesterskab og europæiske pladser, mens holdene på pladserne 5-8 spiller et særskilt Europa-play-off, såfremt pokalvinderen slutter i top 4.
Per juni 2025 indtager ligaen 12.-pladsen på UEFA’s rangliste med 39,312 koefficientpoint, og Olympiacos er regerende mestre. Klubben sikrede sig desuden i 2024 både UEFA Conference League og UEFA Youth League og blev dermed den første europæiske klub til at vinde disse to turneringer samme sæson.
Turneringsstruktur og regler
Sæsonen 2024-25 og frem er bygget op omkring 14 hold, der alle møder hinanden ude og hjemme i alt 26 runder. Herefter opdeles tabellen:
- Mesterskabsslutspil: Top 4 optjener point videre fra grundspillet og spiller seks ekstra runder for at afgøre guld, sølv, bronze og Champions League/Europa League-adgang.
- Europa-play-off: Holdene på pladserne 5-8 afgør i et mini-slutspil den sidste UEFA Conference League-billet, hvis pokalvinderen allerede er i top 4.
- Nedrykningsplay-outs: De seks lavest placerede møder hinanden for at fordele to nedrykningspladser – antallet kan dog justeres afhængigt af licenssager.
Point fra grundspillet følger med ind i slutspil og play-outs, hvilket ofte har sikret intens konkurrence helt til sidste runde. Oprykningen fra Super League 2 foregår simultant, idet de to bedste fra næstbedste række overtager pladsen fra de nedrykkede.
Deltagende klubber 2025-26
Følgende 14 P.A.E.’er danner feltet i sæsonen 2025-26 (alfabetisk orden):
- AEK Athens
- Aeris (Aris Thessaloniki)
- Asteras Tripolis
- Atromitos Athen
- Athens Kallithea
- Lamia
- Levadiakos
- OFI Kreta
- Olympiacos Piræus
- PAOK Thessaloniki
- Panathinaikos
- Panetolikos
- Panserraikos
- Volos
Olympiacos, Panathinaikos og PAOK har – som de eneste – spillet samtlige sæsoner siden nationaldivisionens indførelse i 1959-60 uden at rykke ned.
Titler og rekorder
Samlet titeloversigt
Klub | Mesterskaber | Seneste titel |
---|---|---|
Olympiacos | 48 | 2024-25 |
Panathinaikos | 20 | 2009-10 |
AEK Athens | 13 | 2017-18 |
PAOK | 4 | 2018-19 |
Aris Thessaloniki | 3 | 1945-46 |
AEL Larissa | 1 | 1987-88 |
Olympiacos dominerer især det nye årtusinde med 16 titler i perioden 2000-2017, mens de øvrige mesterskaber er jævnt fordelt på hovedstadsklubberne Panathinaikos og AEK gennem 1960’erne, 1970’erne og 1990’erne.
Flest sæsoner i landets bedste række (1959-2025)
Tre klubber har som nævnt aldrig været nede:
- Olympiacos – 66 sæsoner
- Panathinaikos – 66 sæsoner
- PAOK – 66 sæsoner
I alt har 70 forskellige klubber på et tidspunkt været med i national liga-form siden 1959-60, mens hele 82 klubber har deltaget, hvis man også medregner de regionale finalerunder i Panhellenic -tiden.
Topscorer-bedrifter
Nogle navne står som lysende fyrtårne i den græske målstatistik. Kostas Nestoridis blev i begyndelsen af 1960’erne fire gange i træk ligaens meste scorende spiller, mens Antonis Antoniadis høstede fem titler i 1970’erne. Nikos Anastopoulos gentog kunststykket fire gange i 1980’erne, og Alexandros Alexandris stod for ligeledes fire topscorertitler ved årtusindskiftet. Udenlandske angribere som Djibril Cissé, Ismael Blanco og Luciano Galletti satte sidenhen også markante præg, et tegn på ligaens internationale appel.
Europæisk fodaftryk
Siden 1960 har græske klubber gjort sig gældende på den europæiske scene. Hele 20 hold har prøvet kræfter med UEFA-turneringer, og Olympiacos er ikke alene den mest erfarne deltager, men også den eneste græske klub, der har vundet et europæisk trofæ – UEFA Conference League i 2024. Samme år skrev Piræus-klubben sig ind i historiebøgerne ved også at løfte UEFA Youth League-trofæet.
Den græske liga ligger pr. 1. juni 2025 nummer 12 i UEFA’s landekoefficient – en placering, der udløser to Champions League-billetter (én direkte til gruppespillet for 2025-26 i kraft af Olympiacos’ koefficient og én til 2. kvalifikationsrunde for næstbedste hold). Pokalvinderen kvalificerer sig som udgangspunkt til Europa League, men hvis vinderen som i 2024-25 har sikret sig Champions League-deltagelse, går pladsen til ligatreeren. Fjerde- og femtepladsen giver adgang til Conference League.
Rivaliseringer og fankultur
Derby of the Eternal Enemies
Opgørene mellem Olympiacos og Panathinaikos – kendt som Derby ton Aionion Antipalon – udgør ligaens største og mest passionsladede rivalisering. Kampene splitter ofte Athen og Piræus i to lejre og afspejler historisk set en social skillelinje mellem arbejderklassen i havnen og borgerskabet i centrum. Olympiacos har p.t. flest derbysejre (36 mod Panathinaikos’ 26 og 41 uafgjorte).
Olympiacos versus PAOK
Konflikten mellem nord og syd kulminerer, når Olympiacos møder PAOK. Optrappet i 1966, hvor PAOK-profilen Giorgos Koudas midlertidigt skiftede til Piræus-klubben, har rivaliseringen gennem årene været intens. Olympiacos står noteret for 51 sejre, mens PAOK har 35 – 19 kampe er endt uden vinder.
Tragedien på port 7
Den mørkeste dag i græsk liga-historie faldt 8. februar 1981, da 21 Olympiacos-tilhængere blev trampet ihjel og 55 kvæstet på Karaïskaki-stadion. Den låste Port 7 forårsagede en menneskemængde, der i euforien over en 6-0-sejr mod AEK Athens blev fanget i panik. Episoden har siden stået som et varsel om nødvendigheden af moderne stadionfaciliteter og sikkerhedsprotokoller.
Kritik, korruption og disciplinære sager
På trods af spektakulære sportslige øjeblikke har ligaen gennem to årtier kæmpet med omfattende anklager om korruption og matchfixing. Skandaler som ”Paranga”, ”Koriopolis” og 2015-sagens retsopgør har trukket overskrifter, men det bemærkes, at ingen højtstående officials endnu er dømt med fængselsstraf. I flere tilfælde er dommere blevet udsat for trusler, bombesprængninger og fysiske overfald, hvilket har tvunget myndigheder og UEFA til gentagne interventioner.
Også tilskuervolden har taget tragiske vendinger; fanopgør har kostet menneskeliv, og politiet har selv været mål for angreb. Kritikerne peger på en dybtliggende systemisk korruption, som gør det vanskeligt at få sagerne frem til reelle retslige konsekvenser.
Broadcasting og medieaftaler
Tv-rettighederne er splittet mellem landets to store betalingskanaler. Nova Sports sender hjemmekampene for Aris, Asteras Tripolis, Atromitos, Levadiakos, Panserraikos og PAOK, mens Cosmote Sport dækker AEK Athens, Athens Kallithea, Lamia, OFI, Olympiacos, Panathinaikos, Panetolikos og Volos.
Internationale aftaler sikrer yderligere eksponering: Eurosport råder over pan-europæiske rettigheder (dog ikke i Grækenland og Portugal), og sydkoreanske Coupang Play streamer Olympiacos’ kampe til det asiatiske marked. Den samlede omsætning fra rettighederne illustrerer ligaens kommercielle potentiale og betydningen af et alsidigt publikum.
Sponsorship og kommercielle partnere
Titelsponsoratet har siden 2023 været ejet af Stoiximan, mens tidligere aftaler har omfattet spillefirmaet OPAP (2007-2017) og mineralvandsproducenten Souroti (2017-2019). Ligaen samarbejder desuden med Nike som officiel boldleverandør og Panini, der siden 2008 har produceret ligaens samlekort og klistermærkealbums.
Kommercielle aftaler giver klubberne værdifulde, forudsigelige indtægter og understøtter dermed både spillerlønninger og investeringer i stadion-infrastruktur. Denne professionalisering har været væsentlig for at opretholde en konkurrencedygtig profil i forhold til andre europæiske ligaer i samme koefficientlag.
Fremtidsudsigter
Med en solid 12.-plads i UEFA-hierarkiet, et nuanceret slutspilssystem og et voksende kommercielt aftryk står Super League Greece ved en skillevej mellem fortsat fremgang og behovet for dybtgående reformer. Kampsikkerhed, dommerbeskyttelse og gennemsigtighed i beslutningsprocesser er fortsat nøgleområder, som vil bestemme, om ligaen kan omsætte sit sportslige potentiale til varig troværdighed – både nationalt og internationalt.
Historien viser, at græsk fodbold gang på gang har formået at rejse sig, og med stærke brands som Olympiacos, Panathinaikos, AEK Athens og PAOK til at trække publikum, tv-kroner og talent til, synes fundamentet til stede for en liga, der kan styrke sin position i Europa i de kommende år.